Få lange og fyldige øjenvipper med vippeserum

Vippeserum er smutvejen til lange og fyldige øjenvipper. Selvom du ikke fra naturens side er udstyret med ægte dådyrøjne, kan du med en ganske lille indsats få dem ved at bruge en god vippeserum. Se vores store gennemgang af markedets bedste vippeserummer – og vælg det bedste vippeserum til dit behov.

Vippeserum: De 10 bedste øjenvippe serum

Eyelash Enhancing Serum

PRISER FRA
 

 

449,-

 

Plantebaseret øjenvippeserum, der er spækket med naturlige ingredienser, og som har klinisk dokumentation for sin effekt. Eyelash Enhancing Serum er baseret på peptid-komplex og indeholder desuden aloe vera, kaffebønneolie og jojobaolie – ingredienser, der tilsammen giver en virkelig god effekt.

Denne øjenvippe serum skal bruges dagligt og lover en synlig effekt på 4-8 uger.

  • 8 ml
  • Kan købes som abonnement
  • Klinisk dokumenteret
  • Effekt på 4-8 uger

Xlash Pro Eyelash Serum

PRISER FRA
 

 

343,-

 

379,-

 

Vippeserum, der plejer og styrker i dybden. God serum til dig, der døjer med knækkede øjenvipper. Efter blot 28 dages brug kan du opleve op til 45% længere vipper, 40% mere volumen og 20% mere fylde. Indeholder godt med mineraler og næring, der bidrager til at øge vippernes naturlige vækst.

Xlash Pro Eyelash Serum opnår fuld effekt efter 2 måneders brug. Derefter nedtrappes brugen gradvist.

  • 6 ml
  • Parabenefri
  • Effekt på 28 dage

Nanolash Eyelash Serum

PRISER FRA
 

 

224,-

 

Fyldigere, længere og mørkere øjenvipper lover Nanolash Eyelash Serum, og det er i særdeleshed velegnet til dig, der bruger kunstige øjenvipper. Serummet styrker nemlig dine egne øjenvipper og forebygger, at de knækker – og har ingen negativ effekt på hverken lim eller kunstige vipper.

Dette serum er udstyret med en ganske lille og fin applikator, der gør påføring legende let.

  • 3 ml
  • Effek på 4 uger
  • Kan bruges ved kunstige øjenvipper

M2 Beauté Eyezone Conditioning Care

PRISER FRA
 

 

269,-

 

341,-

 

380,-

 

Smart øjenvippe serum, der er et 2-i-1 produkt, der kan bruges til både øjenvipper og øjenbryn. Udover de meget effektive peptid-komplekser, indeholder denne vippeserum også et aktivt ekstrakt af acai-bær, der øger kollagendannelsen. Til sammen giver det nogle stærke bryn og vipper, der har glans og smidighed.

Dette øjenvippe serum bruges som en del af den daglige rutine. Det skal bruges fast 1 gang om dagen; enten morgen eller aften. 

  • 8 ml
  • Kan bruges til vipper og bryn
  • Øger dannelsen af kollagen

Revitalash Eyelash Conditioner

PRISER FRA
 

 

499,-

 

524,-

 

559,-

 

559,-

 

Med et naturligt og unikt indhold af blandt andet hvedeprotein, grøn te og morgenfrue er der ingen tvivl om, at dette serum skiller sig ud fra mængden. Udover tykkere og længere øjenvipper, lover produktet også mere svaj og øget vippevækst.

Revitalash Eyelash Conditioner er et prisvindende vippeserum, der har en meget synlig effekt på kun 3-8 uger.

  • 2 ml
  • Effekt på 3-8 uger
  • Prisvindende

Grande Cosmetics LASH-MD Enhancing Serum

PRISER FRA
 

 

399,-

 

Prisvindende vegansk vippeserum, der allerede efter 4-6 uger giver et opsigtsvækkende resultat. Alligevel vil der helt frem til 3 måneder efter opstart være forbedring at se. Dette vippeserum er særligt udviklet til at fremskynde vippevæksten; dine vipper vil dermed vokse hurtigere. Derudover har serummet en positiv effekt på både længde, fylde og styrke.

Grande Cosmetics LASH-MD Enhancing Serum er godkendt til brug med kunstige øjenvipper. Serummet kan faktisk bidrage til en længere holdbarhed for eyelash extensions.

  • 2 ml
  • Effekt på 4-6 uger
  • Prisvindende
  • Vegansk

Sanzi Beauty Eyelash Growth Serum

PRISER FRA
 

 

359,-

 

490,-

 

Vegansk vippeserum, der er udviklet på baggrund af mange naturlige ingredienser, og som er helt fri for olie, parabener og hormoner. Til gengæld er serummet spækket med peptider og antioxidanter, der medvirker til længere og fyldigere øjenvipper.

Sanzi Beauty garanterer, at denne serum vil give dig en synlig effekt ved minimum 16 ugers brug. Billeddokumenterer du undervejs, lover de pengene retur, hvis dine øjenvipper ikke er blevet synligt længere efter daglig brug i 16 uger.

  • 5 ml
  • Effekt på 6-16 uger
  • Garanti for effekt
  • Vegansk
  • Fri for parabener, olie og hormoner

GOSH Growth Serum The Secret Of Longer Lashes

PRISER FRA
 

 

111,-

 

149,-

 

150,-

 

200,-

 

225,-

 

249,-

 

Prisvenlig vippeserum fra GOSH, der styrker de eksisterende vipper og desuden indeholder SymPeptide, som øger væksten af vipper. Dette serum skal bruges dagligt som en fast del af din plejerutine for et synligt resultat.

  • 6 ml
  • Øger væksten

RapidLash Eyelash Enhancing Serum

PRISER FRA
 

 

266,-

 

Der er solgt intet mindre end 3 millioner af denne vippeserum på verdensplan, og dét salgstal taler vist for sig selv. Serummet er effektivt og giver et synligt resultat på 1-2 måneder i form af både længere, fyldigere og stærkere øjenvipper.

Produtett er testet af øjenlæger og anbefales også til brugere af kontaktlinser.

  • 3 ml
  • Effekt på 1-2 måneder
  • Prisvindende
  • Fri for parabener

Jane Iredale PureLash Extender & Conditioner

PRISER FRA
 

 

159,-

 

159,-

 

167,-

 

167,-

 

Plejende vippeserum, der styrker og modvirker knækkede øjenvipper. Serummet kan med fordel bruges under mascara for en øjeblikkelig virkning. Produktet er bl.a. baseret på algeekstrakt, der netop giver den plejende og beskyttende virkning, som er kendetegnende for dette vippeserum.

  • 9 ml
  • Kan bruges under mascara
  • Fri for parabener 

Hvorfor bruge vippeserum?

Vippeserum er mirakelmidlet til dig, der fra naturens side er udstyret med korte øjenvipper, eller dig, der har vipper, der har tendens til at knække. Et vippeserum er også et rigtig godt supplement til eyelash extensions, da limen fra de kunstige vipper er hårde ved dine egne vipper. Vippeserum plejer og styrker vipperne, så de bedre kan klare den belastning, de udsættes for ved brug af eyelash extensions.

Vil du gerne have hurtigere voksende, længere, fyldigere eller stærkere øjenvipper, er vippeserum svaret. Hvilket vippeserum, du bør vælge, afhænger af formålet. Nogle vippeserummer er særligt udviklet til at styrke vipperne ved brug af eyelash extensions, mens andre indeholder vækstøgende ingredienser, og andre igen har til formål at skabe fylde. Nogle serummer er en kombination af flere ting. 

Virker vippeserum?

Der findes rigtig mange vippeserummer på markedet, og det er svært at sige noget generelt om effekten; nogle har en synlig effekt efter få ugers brug, mens andre produkter er mere tvivlsomme.

Netop fordi der er mange tvivlsomme produkter på markedet, er det en god idé at være skeptisk, når du vælger vippeserum. Du kan sikre dig at få fingre i et effektivt vippeserum ved at kigge efter prisvindere og produkter med klinisk dokumentation. På den måde ved du, at pålidelige kilder har sagt god for produktet.

Sådan bruges vippeserum

Langt størstedelen af alle typer af vippeserum skal påføres 1 gang dagligt. Derudover er der lidt forskel på, hvor lang en periode, serummet skal bruges.

De dyrere varianter har typisk til formål at opbygge en vedvarende effekt. Det betyder, at du bruger produktet dagligt i 3-4 måneder, hvorefter du trapper brugen ned til brug 2-4 gange ugentligt som vedligeholdelse.

De billigere produkter på markedet har ofte en mere kortvarig effekt, og du skal dermed blive ved at bruge produktet dagligt, så længe du ønsker et synligt resultat.

Fælles for de forskellige vippeserummer er, at det første spæde resultat viser sig efter 4-6 uger, og at effekten efterfølgende øges gradvist, indtil produktet har nået sin fulde effekt; typisk på 3-4 måneder for de fleste vippeserummer.

Påføring af vippeserum

Selve applikatoren til vippeserum ligner til forveksling en flydende eyeliner – og de fleste vippeserummer påføres da også på samme vis: på den våde streg ved vipperødderne. Nogle typer af vippeserum skal desuden påføres selve vipperne.

Afhængigt af indholdet i serummet, kan påføring svie lidt. I de fleste tilfælde er det helt ufarligt. Jo mere naturlige produkter, du vælger, des mindre risiko for svie. Fortsætter svien eller giver røde øjne eller udslæt, skal du stoppe brugen af serum og evt. kontakte din læge i forhold til en allergisk reaktion.

Nogle vippeserummer skal påføres våde vipper, mens andre skal påføres tørre vipper. Fælles for alle typer er, at de bør påføres rene øjenomgivelser uden makeup. Nogle serummer kan med fordel påføres lige inden brug af mascara for en mere umiddelbar voluminøs effekt; andre bør tørre helt ind, inden der påføres øjnene makeup. De fleste produkter anbefales at påføres inden sengetid.

Vippeserum tilbud: Hvad koster vippeserum?

Vippeserum fås i stort set alle prisklasser. Du skal dog være opmærksom på, at du – som med så meget andet – får, hvad du betaler for. Køber du et no name vippeserum til en 50’er, skal du ikke forvente de store dådyrvipper. Til gengæld skal du være ekstra opmærksom på ingredienslisten for at undgå kløende øjne.

Langt de fleste vippeserummer ligger i prisklassen 300-900 kr. Prisen afhænger både af mærke, indhold og mængde. Nogle vippeserummer indeholder 2 ml, mens andre indeholder 9 ml (og alt derimellem). Det er dermed ikke sagt, at et vippeserum til 300 kr. er billigere i længden end et vippeserum til 500 kr., hvis der er dobbelt så meget serum i den dyre version. 

Derfor er vippeserum en vigtig del af din skønhedspleje

De færreste er i tvivl om, at håret skal plejes ekstra, da både vind og vejr og styling slider meget på håret. Du tænker måske ikke over det, men dine vipper slides faktisk lige så meget. Både øjenvippebukkere, mascara og makeupfjerner hører til den daglige rutine hos rigtig mange kvinder. Dertil komme eyelash extensions, som er endnu hårdere ved vipperne.

Det hele slider på dine øjenvipper. I værste tilfælde knækker øjenvipperne, eller væksten hæmmes i et eller andet omfang. Derfor er det vigtigt at pleje øjenvipperne – og naturligvis helst på forhånd, inden skaden sker.

Øjenvippe serum er den pleje, dine vipper har brug for. De forskellige serummer kan henholdsvis styrke eksisterende vipper eller øge væksten, hvis du allerede har tabt nogle af dine vipper. Og så kan serum bidrage til ekstra længde og fylde, som de fleste sukker efter. Hvem vil ikke gerne have dådyrøjne – helt uden brug af mascara?

Vippeserum virker ikke – hvad skal jeg gøre?

Hvis du er i gang med en behandling med vippeserum, og du ikke opnår noget resultat efter 4-6 uger, skal du i første omgang være opmærksom på, om du bruger dit vippeserum rigtigt. Anbefalingerne varierer lidt, afhængigt af produktet, men generelt skal du påføre vippeserum én gang dagligt. Det er vigtigt, at du husker at påføre serum hver dag for at opnå det ønskede resultat.

Dertil kommer, at du skal påføre serummet efter forskrifterne. Nogle serummer skal kun påføres hårrødderne på vipperne, mens andre skal påføres selve vipperne. Nogle skal påføres våde vipper, mens andre skal påføres tørre vipper. For at opnå den ønskede effekt af dit vippeserum, er det derfor vigtigt, at du påfører det som anbefalet for det specifikke produkt. Generelt er det vigtigt altid at påføre serum på rene og makeupfri vipper.

Mange eksperter anbefaler desuden, at vippeserum påføres lige inden sengetid – når dagens makeup er fjernet, og du har udført dine daglige hudplejerutiner. På den måde får serummet fred til at virke natten over.

Virker dit vippeserum ikke efter hensigten, bør du overveje, om du har fået fat i et for billigt produkt. Køb et prisvindende eller klinisk dokumenteret vippeserum for at være på den sikre side.

Se også: De bedste kosttilskud til håret

Hvem kan bruge vippeserum?

Principielt set kan alle bruge vippeserum; det handler bare om at finde det vippeserum, der passer til dig. Er du kontaktlinsebruger, skal du være ekstra opmærksom. Nogle vippeserummer er specielt udviklede til dig med kontaktlinser. Alternativt kan du påføre et hvilket som helst serum inden sengetid, så du ikke har kontaktlinser i ved påføring.

Som ved al anden hud- og hårpleje kan visse ingredienser generer og give allergiske reaktioner hos visse personer. Når der er tale om øjenomgivelser, bør du undgå for skrappe ingredienser, herunder bl.a. parfume.

Mange vippeserummer er efterhånden veganske. Det sikrer dels, at indholdet er vegansk, men det sikrer samtidig, at du køber et produkt, der ikke er testet på dyr.

Hvor længe virker vippeserum?

De fleste vippeserummer vil begynde at have en effekt efter 4-6 uger og en fuld effekt efter 3-4 måneder. Herefter anbefales det at trappe brugen ned. At trappe ned behøver ikke nødvendigvis at trappe ud, men at trappe ned til at bruge serum 3-4 gange ugentligt frem for dagligt for de fleste typer. Her går du altså over til vedligeholdelse af vipperne frem for behandling.

Stopper du med at bruge serum, vil du typisk fortsat kunne se den fulde effekt i nogle uger og derefter en gradvis mindre effekt. Det skyldes, at det er dine nuværende vipper, der har gavnet af serummet, og at vipperne udskiftes over nogle uger. De nye vipper kan ikke forventes at have serum-effekten.

For at skåne øjenomgivelserne, anbefales det typisk med en pause fra serum hver 6. måned. Hold pause i minimum et par uger og gerne en måned.

Hvorfor knækker øjenvipper?

De fleste har prøvet at miste en øjenvippe eller to, hvilket i sig selv er irriterende. Men er problemet enten mere markant eller opstår med jævne mellemrum, kan det blive en udfordring i forhold til symmetri i ansigtet.

Øjenvipper knækker som udgangspunkt ikke bare af sig selv. Der skal noget udefrakommende til at knække dem. I de fleste tilfælde vil det skyldes for hårdhændet fjernelse af mascara. Mange gnider meget for at fjerne mascaraen, og selv hvis der gnides med en blød vatrondel, kan det knække vipperne – især hvis de er blevet svage med tiden.

Vil du gerne undgå knækkede øjenvipper, kan du dels styrke din vipper med øjenvippe serum, men det er lige så vigtigt, at du optimerer din måde at fjerne makeup på – og husker at fjerne den hver dag inden sengetid. At sove med mascara kan nemlig være endnu en forklaring på manglende øjenvipper. Mascara gør vipperne lange og stive, og dermed knækker de lettere, når du vender og drejer dig i sengen om natten.

Læs også: Sulfatfri shampoo og balsam uden silikone

Har vippeserum en effekt?

Ja, en god vippeserum har en vækstøgende effekt, der giver hurtigere voksende, stærkere og længere øjenvipper. Der er desværre også mange dårlige varianter på markedet, som du bør undgå.

Hvordan virker vippeserum?

Vippeserum indeholder en række aktive ingredienser, der går ind og booster kroppens naturlige vippevækst samt styrker hårsække- og strå.

Må man bruge vippeserum hver dag?

I en periode, ja. De fleste vippeserummer skal bruges hver dag i en periode på 3-4 måneder, hvorefter der trappes ned. Ved vippeserummer, der skal bruges permanent, anbefales en måneds pause hver 6. måned.

Skriv en kommentar