Adaptogener og rosenrod: historie, brug og evidens

Adaptogener er en betegnelse for en gruppe urter, som traditionelt forbindes med kroppens tilpasning til belastning. Navnet stammer fra det engelske ord “adapt”, og urternes funktion er netop at normalisere kroppens processer, hvor der er behov for det. Af de cirka 11 kendte urter med adaptogene egenskaber, er der tre, som opfylder alle de strenge krav for at blive klassificeret som et ægte adaptogen.

For at blive kategoriseret som en adaptogen urt, skal følgende betingelser være til stede:

Forbedring af kroppens almene evne til at tilpasse sig (eksempelvis i stressede perioder).
Højne kroppens modstandskraft.
Normaliserende virkning på kroppens funktioner.
Almen effekt i kroppen der ikke er lokaliseret i et specifikt organ.
Uskadelig og uden bivirkninger.

Ifølge en kilde fra Maximillian University i München opfylder især tre urter alle disse krav (Kilde: 2009 Hedman):

Rosenrod
Russisk Rod
Schisandra

Et eksempel på et kosttilskud, der kombinerer disse urter samt adaptogenet astragalus, er All Energy fra Solaray. Fås her

Ligeledes findes Omnivital fra Biosym, som er et andet kosttilskud, der indeholder de nævnte adaptogene urter.

Rosenrod vokser vildt i den nordiske natur. Det gør den til et særligt relevant adaptogen for os, da den er en af de få urter i verden, der opfylder alle kravene.

Andre kendte urter med adaptogene egenskaber tæller Gotu Kola som du kan læse mere om her, ashwagandha, astragalus, hyldebær, ginseng og maca. Ud over denne traditionelle brug tillægges disse planter også en række andre egenskaber. Når du vælger kosttilskud, er det en god idé at prioritere økologiske og lokalt producerede produkter. Netop derfor er rosenrod et oplagt valg for os i Norden.

Adaptogeners historie: Fra oldtiden til moderne forskning

Anvendelsen af helbredende urter er tusinder af år gammel. Historiske kilder tyder på, at rosenrod var en anerkendt medicinsk rod i antikkens Grækenland. Det siges også, at vikingerne brugte rosenrod for at øge deres udholdenhed, mens man i Sibirien drak te af roden for at styrke immunforsvaret. Selv i Grønland blev rosenrod brugt i madlavningen for sine gavnlige egenskaber.

I 1960’erne begyndte sovjetiske forskere systematisk at undersøge rosenrod og lignende urter. Det var denne forskning, der førte til begrebet “adaptogen” for at beskrive urternes unikke evne til at hjælpe kroppen med at tilpasse sig. Siden da er der publiceret over 120 farmakologiske og kliniske studier om rosenrod, hvilket understreger den vedvarende videnskabelige interesse.

Rosenrod: Nordens kendte adaptogen

Moderne studier har undersøgt rosenrod i forbindelse med pres og belastning, men dokumentationen er begrænset. Traditionelt er den blevet brugt i krævende perioder, både mentalt og fysisk. Rosenrods balancerede effekt betyder, at den kan påvirke kroppens systemer, f.eks. hormoner og enzymer, alt efter hvad der er behov for. Et eksempel er dens mulige normaliserende virkning på blodtrykket, hvor studier peger på, at den kan hjælpe med at regulere både for højt og for lavt blodtryk.

Her kan du se nogle af de egenskaber, som rosenrod traditionelt er blevet tillagt::

Bruges traditionelt i perioder med træthed
Bruges traditionelt i mentalt krævende perioder
Forbindes traditionelt med ro og hvile
Beroliger ved nervøsitet, depressioner og angst
Forbindes i folketroen med lyst og vitalitet
Er undersøgt i forhold til blodtryk, men dokumentationen er begrænset
Normaliserer blodsukkeret
Sænker kolesteroltallet
Fremmer healingsprocesser i kroppen
Forbedrer hørelsen
Studier på dyr viser længere levetid
Beskytter mod UV-stråling
Øger kroppens modstandskraft mod forkølelse og influenza

(Kilde: Hedman, 2009)

Personligt tager jeg 500 mg rosenrod hver morgen som et supplement, især i perioder, der kræver ekstra energi og overskud. Det kan for eksempel være i forbindelse med eksamener, nyt arbejde, eller andre stressende situationer. Mange vælger at bruge rosenrod i sådanne perioder. Et eksempel på et sådant produkt kan fås her.

Vil du vide mere? Bøger og studier om rosenrod

Hvis du vil dykke dybere ned i forskningen og de mange egenskaber ved rosenrod, kan bogen “Rosenrod, Nordens Mirakelurt” af Sara Hedman anbefales.

Bogen kan ofte findes brugt hos Saxo. Jeg har fundet aktuelle eksemplarer her.

Læs også: Bedste veganske kogebog

Den kan også lånes på biblioteket eller købes i de fleste helsekostbutikker.

På engelsk er rosenrod kendt som “Arctic Root” eller “Rhodiola rosea”.

Litteraturhenvisning:

Hedman, Sara (2009). Rosenrod — nordens mirakelurt. Institut for Komplementær Sundhed.

Om skribenten: Freja står bag Helsebladet.dk og skriver størstedelen af artiklerne. Hun har over 15 års erfaring med helse og en naturlig livsstil og skriver om holistisk sundhed, kost og mental velvære. Artiklerne er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Læs mere om Helsebladet.