Adaptogener og rosenrod: egenskaber, fordele og evidens

Adaptogener er en særlig gruppe af urter, der hjælper kroppen med at tilpasse sig og modstå forskellige former for stress. Navnet stammer fra det engelske ord “adapt”, og urternes funktion er netop at normalisere kroppens processer, hvor der er behov for det. Af de cirka 11 kendte urter med adaptogene egenskaber, er der tre, som opfylder alle de strenge krav for at blive klassificeret som et ægte adaptogen.

For at blive kategoriseret som en adaptogen urt, skal følgende betingelser være til stede:

Forbedring af kroppens almene evne til at tilpasse sig (eksempelvis i stressede perioder).
Højne kroppens modstandskraft.
Normaliserende virkning på kroppens funktioner.
Almen effekt i kroppen der ikke er lokaliseret i et specifikt organ.
Uskadelig og uden bivirkninger.

Ifølge en kilde fra Maximillian University i München opfylder især tre urter alle disse krav (Kilde: 2009 Hedman):

Rosenrod
Russisk Rod
Schisandra

Et eksempel på et kosttilskud, der kombinerer disse urter samt adaptogenet astragalus, er All Energy fra Solaray. Fås her

Ligeledes findes Omnivital fra Biosym, som er et andet kosttilskud, der indeholder de nævnte adaptogene urter. Kan købes her.

Rosenrod vokser vildt i den nordiske natur. Det gør den til et særligt relevant adaptogen for os, da den er en af de få urter i verden, der opfylder alle kravene.

Andre kendte urter med adaptogene egenskaber tæller Gotu Kola som du kan læse mere om her, ashwagandha, astragalus, hyldebær, ginseng og maca. Ud over deres evne til at tilpasse sig kroppens behov, har disse planter mange andre positive virkninger. Når du vælger kosttilskud, er det en god idé at prioritere økologiske og lokalt producerede produkter. Netop derfor er rosenrod et oplagt valg for os i Norden.

Adaptogeners historie: Fra oldtiden til moderne forskning

Anvendelsen af helbredende urter er tusinder af år gammel. Historiske kilder tyder på, at rosenrod var en anerkendt medicinsk rod i antikkens Grækenland. Det siges også, at vikingerne brugte rosenrod for at øge deres udholdenhed, mens man i Sibirien drak te af roden for at styrke immunforsvaret. Selv i Grønland blev rosenrod brugt i madlavningen for sine gavnlige egenskaber.

I 1960’erne begyndte sovjetiske forskere systematisk at undersøge rosenrod og lignende urter. Det var denne forskning, der førte til begrebet “adaptogen” for at beskrive urternes unikke evne til at hjælpe kroppen med at tilpasse sig. Siden da er der publiceret over 120 farmakologiske og kliniske studier om rosenrod, hvilket understreger den vedvarende videnskabelige interesse.

Rosenrod: Nordens kraftfulde adaptogen

Moderne studier bekræfter, at rosenrod understøtter kroppens evne til at håndtere pres. Den virker ved at genoprette balance og bidrage til mental og fysisk stabilitet i krævende perioder. Rosenrods balancerede effekt betyder, at den kan påvirke kroppens systemer, f.eks. hormoner og enzymer, alt efter hvad der er behov for. Et eksempel er dens mulige normaliserende virkning på blodtrykket, hvor studier peger på, at den kan hjælpe med at regulere både for højt og for lavt blodtryk.

Her kan du se nogle af de positive egenskaber som rosenrod besidder:

Modvirker træthed
Øger den mentale præstation
Mindsker og fjerner hovedpine og søvnproblemer
Beroliger ved nervøsitet, depressioner og angst
Øger sexlyst og har positiv indvirkning på impotens
Normaliserer blodtrykket
Normaliserer blodsukkeret
Sænker kolesteroltallet
Fremmer healingsprocesser i kroppen
Forbedrer hørelsen
Studier på dyr viser længere levetid
Beskytter mod UV-stråling
Øger kroppens modstandskraft mod forkølelse og influenza

(Kilde: Hedman, 2009)

Personligt tager jeg 500 mg rosenrod hver morgen som et supplement, især i perioder, der kræver ekstra energi og overskud. Det kan for eksempel være i forbindelse med eksamener, nyt arbejde, eller andre stressende situationer. Mange oplever, at rosenrod kan være en hjælp til at klare disse strabadser. Et eksempel på et sådant produkt kan fås her.