Magnesium test 2020: Vælg det bedste magnesium tilskud

Hvorfor spise magnesium?

Magnesium er et naturligt mineral, der i forvejen findes i kroppen; blandt andet i knogler, muskler og væv. Magnesium bliver fortrinsvis tilført via en varieret kost, men det skader bestemt ikke med et boost i form af et kosttilskud for at være på den sikre side – magnesium er nemlig super vigtigt, og du kan som udgangspunkt ikke få for meget af det, da overskydende magnesium almindeligvis vil udskilles helt naturligt via nyrerne.

Magnesiummangel kan skyldes mange forskellige årsager, som blandt andet:

  • For lavt fødevareindtag i forbindelse med slankekure eller sygdom
  • Kronisk diarré
  • Længerevarende behandling med vanddrivende medicin
  • Stort alkoholforbrug

Lider du af magnesiummangel vil det blandt andet kunne komme til udtryk ved følgende magnesium mangel symptomer:

  • Træthed og udmattelse
  • Kvalme og madlede
  • Muskelømhed

Som det fremgår af symptomerne, vil mangel på magnesium for kvinders vedkommende kunne forveksles med graviditetssymptomer. Er du i tvivl, om der er tale om magnesiummangel, graviditet eller eventuel anden sygdom, bør du kontakte din læge. Alternativ kan du forsøge dig med magnesium i håndkøb for at se, om det har en effekt på dine udfordringer.

Fordele ved magnesium

Der er rigtig mange fordele ved at supplere en varieret kost med et magnesium kosttilskud. Det skader ikke at tage et mindre magnesium tilskud, hvis du i forvejen får nok via kosten, så er det bare ”better safe than sorry”.  Oplever du at være mere træt og uoplagt end normalt, kan det være, at du trænger til et ekstra skud magnesium (det kan dog også være andre mangler som f.eks. mangel på d-vitamin).

Der er mange fordele ved magnesium tilskud:

  • Modvirker træthed
  • Har en positiv effekt på nervesystemet
  • Bidrager til normal og sund muskelfunktion
  • Bidrager til vedligeholdelse af knogler
  • Bidrager til vedligeholdelse af tænder
  • Har en positiv effekt på stofskiftet
  • Har en positiv effekt på væskebalancen
  • Sikrer bedre optagelse af calcium (kalk)

Der er altså mange gode grunde til at vælge et magnesium kosttilskud – uanset om du fejler noget eller ej.

magnesium tilskud infografik

Magnesium anbefaling

Hvor meget magnesium, du bør indtage via kosttilskud, afhænger dels af din kost og dels af eventuelle sygdomme. Som udgangspunkt er den officielle magnesiumanbefaling 350 mg for mænd og 280 mg for kvinder, hvilket gennemsnitligt set svarer til det, vi indtager via en normal og varieret kost.

Det er dog rigtig svært at måle, hvor meget magnesium du egentlig indtager – og hvor meget af det magnesium, du har indtaget, som du reelt optager i kroppen. Det kan derfor i nogle tilfælde være bedre at supplere med et magnesium tilskud for at være på den sikre side.

Hvis du er gravid, anbefales det også at tage magnesium tilskud, da det bidrager til bedre optagelse af calcium. Gravidvitaminuter (multivitaminer for gravide) indeholder derfor også magnesium.

Hvis du er syg, kan der være specifikke anbefalinger omkring magnesium tilskud, afhængigt af din sygdom. Rådfør dig med din læge, hvis du er i tvivl. Fejler dine nyrer noget, bør du som udgangspunkt ikke tage magnesium tilskud.

I mange tilfælde er anbefalinger til dagligt indtag fra producenterne af magnesium tilskud højere end de generelle anbefalinger om daglig dosis. Det skyldes, at det ikke er hele kapslens eller tablettens magnesiumindhold, der optages i kroppen. Hvor godt magnesiummet optages, afhænger af pillens sammensætning og måden, hvorpå pillen indtages. F.eks. optages magnesium bedre i forbindelse med et måltid.

Dertil skal det nævnes, at mange producenter anbefaler ud fra hele den anbefalede daglige mængde. Er pillerne af 200 mg, vil producenten i nogle tilfælde anbefale 2-3 stk., hvilket er hele eller endda mere end den generelle anbefaling for dagligt indtag af magnesium. Derfor behøver du typisk ikke mere end 1 eller maks. 2 magnesiumpiller; uanset producentens anbefaling, såfremt du i forvejen indtager en almindelig og varieret kost, hvor størstedelen af dit indtag af magnesium kommer fra.

Typer af magnesium

Der findes forskellige typer af magnesium; ligesom der findes forskellige typer af langt de fleste øvrige kosttilskud. Hvad, du bør vælge, er langt hen ad vejen en smagssag. Du kan f.eks. få magnesium i tabletform, magnesium i pulverform og magnesium i kapselform.

Den mest almindelige form for magnesium tilskud er magnesium citrat. Tilskuddet er tilsat citrat, som er citronsyre, der øger optagelsen af magnesium i kroppen. Du behøver derfor ikke at indtage en lige så stor mængde magnesium på daglig basis for at få den samme virkning, som hvis du valgte en anden form for magnesium tilskud, eftersom mere af magnesiummet optages i kroppen, når det er tilsat citrat.

Læs også: Alt om Epsom salt

Mange magnesium tilskud er desuden veganske. Det vil altid fremgå af produktbeskrivelsen, hvis det er tilfældet.

Magnesium i kosten

Udover ovenstående typer af magnesium tilskud, findes magnesium også i din kost – faktisk i rigtig mange forskellige fødevarer. Nogle af de mest almindelige fødevarer med et nævneværdigt indhold af magnesium er følgende:

  • Mørk chokolade
  • Spinat, løg, avocado
  • Fisk og skalddyr
  • Nødder og kerner
  • Mejeriprodukter
  • Bananer
  • Svinekød, oksekød, andekød
  • Ris

Udover ovenstående fødevarer, indtager du også magnesium via helt almindeligt postevand fra vandhanen.

Magnesium test: Test af de 10 bedste magnesium tilskud

Magnesium er ét af de mest almindelige kosttilskud i Danmark, og derfor findes der rigtig mange varianter. Vi har udvalgt de 10 bedste magnesium piller og gennemgår dem herunder.

Fælles for de 10 tilskud er, at der er tale om magnesium tilskud, der er letoptagelige, og som sælges i enten kapsel- eller tabletform. Alle nedenstående magnesium tilskud kan desuden købes online til en meget overkommelig pris.

Vær opmærksom på, at produkter, der umiddelbart syner dyrere, ikke nødvendigvis er det i praksis. Nogle typer af magnesium skal du kun tage 1 af dagligt, mens du af andre typer skal tage 3-4 kapsler dagligt for at opnå det samme indtag i mg.

Derfor bør du sammenholde magnesiummængden målt i mg med prisen – og desuden kigge på sammensætningen af tilskuddet, da visse typer af magnesium og visse øvrige ingredienser sikrer en bedre optagelse af magnesiummet i kroppen, hvilket betyder en mere mærkbar effekt ved et lavere indtag af magnesium.

Nedenstående ”magnesium bedst i test” er baseret på fakta fra blandt andet varedeklarationer og øvrige online tests. Det er dermed ikke en test i den forstand, at vi selv har indkøbt og testet magnesiumtilskuddet.

Bedst i test

1. New Nordic Magnesium

PRISER FRA
 

 

New Nordic Magnesium er testens bedste magnesiumtilskud. Kapslerne er lavet på magnesiummalat, som er et magnesiumsalt udvundet af æblesyre – der er altså tale om en frugtsyre. Udover magnesiummalat, indeholder kapslerne også B6-vitamin, B12-vitamin, D3-Vitamin, fyrrebarkekstrakt, lang peber-ekstrakt og sort peber-ekstrakt, der hver især har gode og sunde virkninger på din krop.

I en pakning er der 270 kapsler, hvor hver kapsel indeholder 233 mg magnesium. Producentens anbefalede indtag er 3 kapsler dagligt. Prisen ligger i den højere ende, men til gengæld får du et naturligt kvalitetsprodukt, og der er flere kapsler i én pakning end i mange af de øvrige varianter i testen.

De 3 kapsler anbefales at tage sammen med morgenmaden, aftensmaden og med et glas vand inden sengetid. Vær opmærksom på, at producentens anbefaling overstiger den anbefalede daglige mængde magnesium.

Magnesiumcitrat med mælkebøtte og brøndkarse

2. Solaray Magnesium Citrat

PRISER FRA
 

 

Solaray Magnesium Citrat er lavet af magnesiumcitrat, der er udvundet af citronsyre. Denne type af magnesium sikrer en effektiv optagelse af magnesiummet i kroppen. Af den årsag behøver du kun at tage 1-2 kapsler dagligt.

Solaray Magnesium Citrat indeholder, udover magnesiumcitrat, også en række urter som mælkebøtte og brøndkarse.

Der er 180 kapsler i en pakning, og hver kapsel indeholder 250 mg magnesium.

Bedst til veganer & vegetar

3. Solgar Magnesium Citrate

PRISER FRA
 

 

På vores magnesium test 3. plads kommer Solgar Magnesium Citrate, der er endnu et magnesium kosttilskud lavet på citronsyre. Selvom kapslerne fra Solgar Magneisum Citrate kun er på 200 mg magnesium pr. stk., er anbefalingen alligevel kun 1 kapsel pr. dag. Det er altså et rigtig godt produkt at bruge, hvis du blot ønsker et magnesium tilskud til din kost og ikke dækning af din krops fulde magnesium behov.

Der er 60 tabletter i en pakning, og prisen er meget overkommelig – især taget i betragtning, at det kun anbefales med én tablet dagligt. Produktet er 100% vegetabilsk fremstillet og kan derfor med fordel bruges af dig, der er veganer eller vegetar. 

Bedste Cal-Mag løsning

4. Pureviva Calcium & Magnesium

PRISER FRA
 

 

Pureviva Calcium & Magnesium er et kombineret kosttilskud af kalk (calcium) og magnesium – og der er mange gode grunde til at vælge netop dén kombination. Kroppens to vigtigste mineraler er netop kalk og magnesium, og har du brug for tilskud af det ene, har du med stor sandsynlighed også brug for tilskud af det andet. Magnesium underbygger desuden optagelsen af kalk, så har du behov for calcium tilskud, er det en fordel at vælge en variant med magnesium i.

Kosttilskuddet fra Pureviva indeholder 180 kapsler, og den anbefalede daglige dosis er på 4 kapsler, der af producenten anbefales at tages samlet inden sengetid. Kapslerne indeholder henholdsvis 273,6 mg magnesium og 232 mg magnesiumoxid. Vær opmærksom på, at producentens anbefaling overstiger den anbefalede daglige mængde magnesium.

Højt indhold af magnesium

5. Biosym Magnesium +300

PRISER FRA
 

 

Biosym Magnesium +300 indeholder de to forskellige magnesiumformer magnesiumpidolat og magnesiumdioxid. Især førstnævnte optages hurtigere og udskilles langsommere end andre former for magnesium.

Der er 180 kapsler i en pakning, og hver kapsel indeholder hele 300 mg magnesium, hvilket er i den høje ende sammenlignet med de øvrige varianter på markedet. Af samme grund skal du holde dig til 1 kapsel (anbefalingen på pakningen siger 1-2 kapsler) dagligt, såfremt du ikke af helbredsmæssige årsager mangler magnesium.

Kapsler m. æblesyre & zink

6. Puori (PurePharma) Magnesium M3

PRISER FRA
 

 

Puori Magnesium M3 indeholder både æblesyre, der bidrager til bedre optagelse af magnesium, og zink, der bidrager til proteinsyntesen, kulhydratmetabolisme og metabolisme af fedtsyrer. Puori lader alle deres produkter teste på 3. partslaboratorier, og resultaterne foreligger på hjemmesiden ud fra batchnummer. Det giver dig som forbruger en gennemsigtighed i forhold til produktets kvalitet.

Der er 120 kapsler i en pakning, og hver kapsel indeholder 225 mg magnesium. Den anbefalede mængde ifølge producenten er 3 kapsler dagligt. Vær opmærksom på, at producentens anbefaling overstiger den anbefalede daglige mængde magnesium.

Magnesium tilskud m. citronsyre

7. Pureviva Magnesium Citrat

PRISER FRA
 

 

Pureviva Magnesium Citrat er et magnesium tilskud lavet på magnesiumcitrat, der er citronsyre. Denne form for magnesium er én af mest anbefalelsesværdige i forhold til optagelsen af magnesium i kroppen. Det betyder blandt andet, at du behøver et mindre tilskud, da kroppen optager en større del af det indeholdte magnesium.

En pakning indeholder 180 kapsler, der hver består af 200 mg magnesium. Producenten anbefaler en daglig mængde på 1 kapsel. Er du i magnesiumunderskud, f.eks. på grund af sygdom, kan du sagtens tage 2 eller flere kapsler i samråd med din læge.

Velegnet for vegetar & veganer

8. Natur Drogeriet Magnesium

PRISER FRA
 

 

Natur Drogeriet Magnesium er et magnesium tilskud bestående af magnesiumhydroxid. Tilskuddet er vegetabilsk produceret, og det anbefales dermed til dig, der er vegetar eller veganer.

En pakning indeholder 90 kapsler, der hver indeholder 200 mg magnesium, og producenten anbefaler et dagligt indtag på 3 kapsler, der indtages i forbindelse med et måltid. Vær opmærksom på, at producentens anbefaling overstiger den anbefalede daglige mængde magnesium.

Magnesium i tabletform

9. Livol Mono Normal Magnesium

PRISER FRA
 

 

Livol Mono Normal Magnesium er – modsat de øvrige varianter i testen – i tabletform. Tabletter anbefales, hvis du har svært ved at sluge kapsler, eller hvis der er tale om børn i magnesiummangel, da små tabletter er lettere at sluge end kapsler. Prismæssigt ligger Livol Mono Normal Magnesium i den meget lave ende af skalaen.

En pakning indeholder 80 tabletter af hver 300 mg magnesium. Producenten anbefaler er dagligt indtag på 1-2 tabletter, der indtages i forbindelse med et måltid.

Vegansk magnesium tilskud i tabletform

10. Berthelsen Vegansk Magnesium

PRISER FRA
 

 

Berthelsen Vegansk Magnesium er testens veganske magnesium tilskud i tabletform. Tilskuddet er en blanding af magnesiumformerne magnesiumbisglycinat og magnesiumoxid.

En pakning indeholder 240 tabletter, der hver har et magnesiumindhold på 250 mg. Producenten anbefaler 2 tabletter dagligt, der indtages med et glas vand og eventuelt et måltid. Vær opmærksom på, at producentens anbefalede daglige indtag overskrider det almene anbefalede daglige indtag af magnesium.

Gode råd om magnesium

Magnesium bliver i mange sammenhænge omtalt som værende et rent vidundermiddel, der lindrer alt fra træthed til muskelømhed, søvnproblemer og sukkertrang.

Magnesium kan fås i håndkøb, og du kan derfor sagtens afprøve det som kosttilskud uden at konsultere din læge. Er du syg (især i forhold til nyrerne), eller tager du anden medicin, bør du undersøge, om det tilrådes med et supplerende magnesiumindtag.

Magnesium kan fås i dets rene form, men du kan også slå flere fluer med ét smæk og købe enten magnesium- og kalktilskud, magnesium- og d-vitamintilskud eller kombineret magnesium-, kalk- og d-vitamintilskud.

Vær opmærksom på, at hvis du i stedet for én af ovenstående løsninger, vælger et multivitaminprodukt, vil mængden af magnesium i nogle tilfælde være lavere og måske ikke have den ønskede effekt.

Magnesium tabletter virkning

Når du begynder at tage magnesium tabletter, er det naturligvis vigtigt, at du tager dem hver dag og ikke glemmer tilskuddet, hvis du ønsker en hurtig og mærkbar effekt. Er du i underskud af magnesium, kan det sagtens tage noget tid for kroppen at komme i balance igen, og du må derfor ikke forvente en mærkbar effekt inden for de første dage. Giv det minimum et par uger, inden du afskriver en eventuel virkning.

Magnesium bivirkninger

Generelt anses magnesium som værende et sikkert kosttilskud, som du kan tage uden problemer. De mest almindelige bivirkningerne, der dog er sjældne og ikke alvorlige, er følgende:

  • Diarré
  • Træthed
  • Kvalme
  • Mavesmerter

Oplever du én eller flere af ovenstående symptomer i forbindelse med indtag af magnesium, anbefales du at stoppe med tilskuddet og konsultere din læge. Vær dog opmærksom på, at symptomerne også kan være symptomer på en lang række øvrige sygdomme og tilstande.

For meget magnesium – symptomer

Som udgangspunkt er der ingen fare på færde ved at supplere din kost med den anbefalede mængde af magnesium tilskud, som står på pakningen. Tilskuddet er så lille, at hvis du i forvejen helt eller delvist får den anbefalede mængde magnesium via kosten, vil det overskydende magnesium udskilles via nyrerne. Af samme årsag frarådes magnesium tilskud til folk, der har nyreproblemer.

Har du indtaget for meget magnesium – i større mængder – vil symptomerne typisk være:

  • Opkast
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Ustabil hjerterytme
  • Svimmelhed
  • Depression

Oplever du én eller flere af ovenstående symptomer i forbindelse med (over)indtag af magnesium, bør du konsultere din læge.

Magnesium fordele

Magnesium har mange fordele. Nogle af de mest almindelige er nævnt tidligere i form af at mindske træthed, samt dets positive effekter på knogler, nervesystem og muskelfunktioner for at nævne et udpluk.

Udenlandske studier viser dog, at magnesium formentlig har mange flere fordele end først antaget.

Ifølge National Institutes of Health har magnesium også en positiv effekt på:

  • Højt blodtryk og hjertesygdomme
  • Type 2 diabetes
  • Osteoporose
  • Migræneanfald

Artiklen omkring ovenstående er baseret på en lang række af forskellige større og mindre studier, og effekten af magnesium på de enkelte tilstande er derfor i nogle tilfælde undersøgt i mindre grad end andre. Alligevel må det konkluderes, at magnesium har rigtig mange positive sideeffekter, og det dermed på ingen måde kan skade med et tilskud af magnesium (hvis du ellers er sund og rask eller i samråd med lægen).

Magnesium mod kramper

Er du én af dem, der lider af kramper under eller efter motion, eller om aftenen eller natten? I så fald kan magnesium tilskud være et forsøg værd. Især kramper i forbindelse med motion kan skyldes mangel på magnesium, da magnesium blandt andet udledes fra kroppen via sved. Derfor kan det være en god idé med et magnesiumtilskud inden træning eller løb – ligesom det er et forsøg værd med magnesiumtilskud inden sengetid, hvis du lider af kramper om natten.

Hvorfor nogle mennesker lider mere af kramper end andre kan have en lang række årsager, hvor magnesiummangel kun er én blandt mange. Det kan f.eks. også skyldes dårlig blodcirkulation eller mangel på væske.

Magnesium, calcium og d-vitamin

Magnesium, calcium og d-vitamin er i mange henseender en treenighed. Ofte er der tilsat enten magnesium eller d-vitamin i calciumtilskud, da begge dele sikrer en bedre optagelse af calciummet i kroppen, men for at være dækket helt ind, bør du tage tilskud af alle tre ting – og enten skal du vælge et tilskud, der har den anbefalede tilskudsmængde hver især, eller også skal du vælge tilskuddene hver for sig, så du selv kan styre mængden af henholdsvis magnesium, calcium og d-vitamin.

D-vitamin er det vitamin, du naturligt får via solen. Derfor vil dit tilskudsbehov typisk være større i vinterperioden, da der er mindre sol, hvorfor du får mindre d-vitamin på naturlig vis. Af den årsag kan det anbefales, at i hvert fald d-vitamintilskuddet tages separat, så du kan skrue ned for mængden om sommeren og op for mængden om vinteren.

Start med en lav mængde magnesium

Hvis du er i tvivl, om du lider af magnesiummangel, men ikke i første omgang ønsker at konsultere en læge omkring problemet, kan du købe én af ovenstående magnesium tilskud online og forsøge dig med en løsning på problemet derhjemme. Magnesium kan f.eks. være en løsning på, at du er mere træt end normalt, at du har kramper i benene, eller at du føler dig stresset eller rastløs, for bare at nævne et udpluk. Se længere oppe i artiklen for en mere detaljeret beskrivelse af symptomer på magnesiummangel.

Når du starter med at tage dit magnesium tilskud, bør du holde dig til den mindste daglige dosis. For langt de fleste mennesker vil det være rigeligt med 1 tablet dagligt, uanset om tabletten (eller kapslen) er på 200 eller 300 mg. Det skyldes, at stort set alle får et mere eller mindre tilstrækkeligt indtag af magnesium i forhold til det gennemsnitlige behov. Derfor vil du højst sandsynligt kun have behov for et mindre tilskud af magnesium.

Oplever du efter et par uger stadig ingen effekt, kan du forsøge at skrue den daglige mængde af magnesium op. Du bør dog altid holde dig inden for producentens anbefalinger, som kan ses på pakningen.

Er der efter yderligere et par uger stadig ingen effekt at spore, er det højst sandsynligt fordi, du ikke lider af magnesiummangel, og dine symptomer er derfor med stor sandsynlighed tegn på noget andet. Derfor bør du konsultere en læge for at finde frem til problemet og en løsning herpå. Symptomer på magnesiummangel er nemlig ens med symptomer på en lang række øvrige mangler, sygdomme og tilstande.

Skriv en kommentar