Find ud af om du har brug for høreapparat med en gratis høretest

Hørelsen bliver dårligere med tiden, og med alderdommen vil de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt få behov for et høreapparat for at opretholde hørelsen.

I artiklen her kan du læse om høreprøver. Du kan blandt andet få svar på, hvornår du har behov for en høretest, hvordan du bestiller den, og hvor lang ventetiden på et høreapparat er, hvis høreprøvens udfald er, at du har behov for det.

Bør jeg få foretaget en høretest?

Hvis du synes, at du hører dårligt, bør du som udgangspunkt bestille en høreprøve. Det gælder, selvom du ikke tidligere har haft problemer med hørelsen, men også hvis du har høreapparat i forvejen. Dit høreapparat kan nemlig trænge til en udskiftning, og det viser sig typisk ved, at din hørelse igen virker forringet.

Dårlig hørelse kan også skyldes andre årsager, som f.eks. ørevokspropper. Det kan din læge afklare, men audiologen vil også kunne vurdere, om hørelsen skyldes høretab eller anden årsag, og derfor kan du trygt bestille tid til en høreprøve, selvom du er i tvivl.

Bestilling af gratis høretest hjemme hos dig

Der er forskellige muligheder, når det kommer til bestilling af høreprøve. Du kan gå til egen læge, som ved behov giver dig en henvisning til en ørelæge. Her bør du dog væbne dig med tålmodighed, da ventetiden hos både egen læge og særligt hos ørelægen kan være lang. Dertil kommer den efterfølgende ventetid på dit høreapparat.

En anden mulighed er at bestille en gratis høretest hjemme i din egen stue. Det koster ingenting, og det kræver ingen henvisning. Det betyder også, at du ikke behøver at bekymre dig om transport og ventetid, hvilket især kan være udfordrende for dig, der er gangbesværet.

gratis høretest: Få en gratis høreprøve hjemme hos dig

Den gratis høreprøve bestilles online eller via telefon, og en uddannet audiolog kommer hjem til dig til en aftalt tid og foretager høreprøven. Det tager omkring 30 minutter. Den såkaldte ”Hørebil” kører i hele Danmark.

Hvordan foregår en høreprøve?

En høreprøve tager en halv times tid og indledes med en snak om dit helbred og eventuelle sygdomshistorik. Herefter følger en fysisk undersøgelse af dine ører. Til slut vil du skulle igennem selve høreprøven, der består af forskellige lydtests, heriblandt taletest, ordtest og tonetest.

Efter endt høretest vil audiologen gennemgå det samlede resultat med dig. Har du brug for høreapparat, vil du blive præsenteret for dine muligheder, herunder din mulighed for at få gratis høreapparat.

Høreprøve inkl. høreapparat

Det særligt smarte ved at få foretaget en gratis høreprøve i eget hjem er, at du slipper for en masse ventetid. Det gælder også den ventetid på høreapparater, der desværre er på de offentlige sygehuse, der formidler gratis høreapparater.

Når audiologen har foretaget en høretest hjemme hos dig, vil alt papirarbejdet blive ordnet på stedet, og du vil i langt størstedelen af tilfældene få mulighed for at få et gratis høreapparat med det samme, inden audiologen forlader dit hjem.

Ønsker du i stedet en anden type høreapparat, vil du i mange tilfælde også kunne få det med det samme, mens der i enkelte tilfælde vil være en kortere bestillingstid.

Hvorfor få lavet en høretest?

Hørelsen betyder mere, end vi måske umiddelbart tror. Mister vi hørelsen, vil vi miste vores primære mulighed for at kommunikere med vores medmennesker. Det er ikke ualmindeligt, at folk med høretab trækker sig fra samtaler; især i sociale sammenhænge med flere mennesker, hvor baggrundsstøj gør det endnu sværere at følge med i en samtale.

De fleste af os vil opleve en ringere hørelse, allerede når vi er omkring 50 år. Det er dog typisk ikke et høretab, der påvirker vores hverdag synderligt, da det i første omgang er de høje toner med frekvenser på mellem 2000 og 5000 Hz, der ryger. Det vil måske ligefrem være en lettelse i første omgang, da høje hyletoner vil forsvinde.

Høretabet kommer herfra snigende, og mange vil ikke opdage det (eller indrømme det), før høretabet er virkelig slemt. Høretab ses desværre indimellem som et tabu, der er svært at indrømme, og derfor bliver det opdaget alt for sent. Det kan have sundhedsmæssige konsekvenser, da det kan føre til blandt andet afvigende adfærd over for sociale sammenhænge, depression og demens – og det kan faktisk også have mere fysiske konsekvenser.

Når du runder de 50 år, kan det derfor være en rigtig god idé at få foretaget en årlig høreprøve. Dine fremtidige udsigter i forhold til din hørelse er nemlig bedre, des tidligere høretabet opdages og behandles.

Tegn på høretab

Selvom et høretab kan virke som noget oplagt, er det langt fra tilfældet, da det kommer snigende over længere tid; faktisk ofte over flere år.

Nogle af de mest almindelige tegn på høretab er følgende:

  • Du beder ofte andre om at gentage det, de har sagt
  • Du opfatter mange mennesker som værende mumlende
  • Det er vanskeligt for dig at deltage i samtaler i større forsamlinger
  • Andre påtaler lydstyrken på dit tv
  • Du overhører somme tider, at telefonen eller dørklokken ringer
  • Du oplever periodisk eller konsekvent lyd i øret (tinnitus)

Høretab udvikler sig forskelligt, og det er derfor ikke sikkert, at du oplever alle ovenstående som værende tilfældet hos dig. Generelt bør du bestille en høreprøve, hvis din hørelse generer dig; hvis du f.eks. finder samtaler og sociale sammenhænge anstrengende, eller hvis du ikke kan høre, hvad der bliver sagt i telefonen, osv.

Du behøver ikke at høre dårligt. Et høreapparat kan få din evne til at høre fuglene kvidre tilbage. Og høreapparater behøver hverken at være dyre, besværlige eller opmærksomhedsvækkende. Faktisk er de fleste høreapparater i dag meget små og nærmest ikke til at få øje på, medmindre der kigges efter dem. Til gengæld kommer mange af de nye modeller med smarte funktioner, der vil lette din hverdag yderligere. Du kan f.eks. koble dem direkte til din telefon eller til fjernsynet.

Læs også: Alt om MR Scanning

Skriv en kommentar

+