Jeg kan ikke hylde Epsom salt nok, absolut en af mine favoritter i nødhjælp/velvære skabet. Ikke bare er Epsom salt beroligende og afslappende for muskler, sind og krop. Det tilføjer også magnesium til kroppen, et mineral vi simpelthed ikke kan leve uden. Magnesium er især vigtigt for vores muskler, knogler og nervesystem.
Læs med her og bliv klogere på hvorfor du ikke kan leve uden Epsom salt og magnesium.
Hvad er Epsom salt?
Epsom salt er egentlig ikke et salt, men et mineral der består af sulfat og magnesium. Epsom salt er opkaldt efter saltvandskilden Epsom i England. Det er det høje indhold af magnesium, som gør Epsom salt til et eftertragtet og højtelsket naturmiddel.
Epsom salts virkning
Epsom salt virker kort fortalt ved, at tilføje magnesium til din krop. Vi optager magnesium nemmere gennem huden end ved oral indtagelse. Derfor får du bedre optaget magnesium, når du bader eller smører dig med noget der indeholder magnesium, i forhold til, når du spiser et kosttilskud med magnesium.
Der forskes meget i magnesiums betydning for kroppen, og des mere forskerne dykker ned i emnet, jo mere viser det sig, at magnesium spiller en utrolig vigtig rolle for vores sundhed og velvære. Overordnet er 300 biokemiske processer i kroppen afhængige af magnesium, så du kan nok tænke dig, at der opstår en ubalance, hvis kroppen er i underskud af mineralet.
En af disse processer er kroppens D-vitamin produktion. D-vitamin er også super vigtigt for en sund og rask krop, du kan læse mere om D vitaminet her.
Magnesium findes blandt andet naturligt i:
Nødder og kerner, grønne grøntsager, fuldkorn, kål, rødbeder, gulerødder, rosiner, brune bønner, banan, advocado og havregryn samt kikærter.
Hvad er Epsom salt godt for?
Helt overordnet er Epsom salt/magnesium godt for vores generelle sundhed. Vi har brug for et højt indtag af magnesium for at vores krop fungerer optimalt. Ifølge sund-forskning.dk har 65-70 % danskere for lidt magnesium.
Vi får magnesium via kosten, men vi er mange, der spiser en kost som er fattig på mineralet og har du eksempelvis været stresset, forbruger din krop høje mængder magnesium, hvorfor man nemt kommer i mangel af mineralet i forbindelse med en stressperiode.
Når det er sagt, er der nogle konkrete områder, hvor Epsom salt virkelig går ind og gør en forskel. Heriblandt:
Muskelspændinger og uro i kroppen:
Epsom salt virker afspændende på muskler, og kan derfor nedsætte uro og muskelspændinger. Mange oplever uro i benene eller en generel form for let ubehag i kroppen ved aftentid. Et fodbad med Epsom salt gør mærkbare forbedringer her.
Jeg har selv brugt det rigtig meget, og efter en 15-20 minuttes tid med fødderne i Epsom salt vand, kan jeg virkelig mærke roen sænke sig over min krop. Det er fantastisk.
Afslapning:
Har du brug for hjælp til at slappe af, kan Epsom salt gøre en forskel. Brug det i et kar- eller fodbad og bliv afslappet i krop og sjæl.
Cellesignalering, nerve- og hormonsystemet:
Magnesium spiller en rolle i vores nervesystem. For at vores celler fungerer optimalt og kan sende signaler mellem krop og hjerne, skal vi have et balanceret mængde magnesium i kroppen. Også kroppens hormonsystem er afhængigt af magnesium.
Magnesium er nemlig nødvendigt for at danne et signalmolekyle ved navn cAMP, der er en vigtig komponent i vores hormonproduktion.
Opbygning og vedligehold af knogler:
Forskere har fundet frem til at magnesium er meget vigtigere for vores knogleopbygning end før antaget. Calcium har ellers været ophøjet til knoglernes vigtigste byggesten, men ved nærmere undersøgelse har forskere opdaget, at magnesium, især i barndommen, er alfa omega for en sund knogleopbygning. Læs mere her.
Søvnbesvær:
Mange bruger magnesium til at afstresse og afslappe kroppen før sengetid. Føler man uro i benene, når man skal sove, er det især hjælpsomt at bruge magnesium.
Har du ikke tid til Epsom-bad eller fodbad inden du skal sove, kan du med fordel benytte dig af en lotion indeholdende magnesium. Her får du en bodylotion fremstillet til søvnbesvær. Foruden et højt indhold af magnesium, indeholder cremen også afslappende kamille og lavendel.
Migræne:
Det kan være svært at lide af migræne og undgå at det påvirker ens livskvalitet. Heldigvis peger forskning nu på, at magnesium kan nedsætte både graden og hyppighed af migræneanfald. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12786918
Har du problemer med migræne, kan du overveje at inkorporere Epsom salt i din hverdag. Brug 2 eller 3 aftener om ugen til at tage et afslappende fodbad med Epsom salt, og se efter et par måneder om din migræne er forbedret.
Espom salt kan købes her.
Magnesium, kroppen fungerer ikke uden
Fordi magnesium er essentielt for mange af kroppens funktioner og organer, kan vi simpelthen ikke fungere uden.Det kan være svært at måle hvorvidt man lider af mangel på magnesium, fordi det ligger latent i kroppen, blandt andet vores knogler holder på magnesium og frigiver mineralet ved behov.
Det er et meget alvorligt problem at lide af mangel på magnesium, men også selv om det blot er en lille mangel på magnesium man har, vil det have en påvirkning. Til gengæld kan man nærmest ikke få for meget magnesium. Så tag endelig Epsom salt til dig, når du først er begyndt at bruge det, vil du aldrig af med det igen.
Greenish har en super god Epsom salt som jeg selv bruger. Det er nemt, at den kommer i pose frem for bøtte, da man nemmere kan have dem med rundt og den ikke fylder eller vejer så meget.
Tegn på magnesiummangel:
Uro i benene, forhøjet blodtryk, søvnbesvær, kredsløbsforstyrrelser, lægkramper, stress, hukommelsestab og energimangel.
Epsom salt anvendelse
Epsom salt kan bruges ind- og udvortes. Eftersom studier peger på, at kroppen bedst optager magnesium gennem huden, er det oplagt at bruge det udvortes. Det kan enten være ved et fodbad, karbad, som bodyscrub. Alternativt kan du bruge en bodylotion med magnesium, hvis du ikke har mulighed for det andet.
Nordic Health har en super lækker bodylotion med et højt indhold af magnesium. Den fås her.
Epsom salt dossering
Når du køber en pose med Epsom salt, er der dosseringsvejledning på emballagen. Men til et fodbad skal du cirka bruge en halv kop Epsom salt, og ved karbad, 1 til 2 kopper.
Epsom salt fodbad
Fodbad er den metode jeg selv foretrækker, når jeg skal have mit magnesiumkick. Som skrevet ovenfor, skal du ikke bruge andet end en balje, varmt vand og ca. en halv kop Epsom salt. Find noget dejligt musik du kan lytte til mens du har fødderne i vand. Du kan også se fjernsyn, læse, strikke, svare mail eller bare sidde og lave ingenting, mens du nyder dit fodbad.
Kombiner dit magnesium fodbad med aromaterapi
Det er oplagt at tilsætte et par dråber æterisk olie til fodbadet og få lidt aromaterapi, nu du er i gang. Vælg en æterisk olie eller flere, som du godt kan lide eller som bidrager til noget du gerne vil arbejde med. Du kan læse mere om de æteriske olier og aromaterapi her.
Epsom salt kur og salt udrensning
Epsom salt bliver flittigt brugt i diverse kure, heriblandt såkaldte leverudrensningskure. Jeg har ikke selv forsøgt mig med nogle af disse kure. Der er stor uenighed om, hvorvidt udrensningskure rent faktisk virker, og om de gøre mere skade end gavn er et spørgsmål der endnu står ubesvaret hen. Netop derfor ligger jeg ikke krop til ekstreme kure, da jeg ser det mere som et eksperiment end noget andet.
Nogle kure med Epsom salt ser i mine øjne ekstreme ud, vil du læse en kritisk artikel om leverudrensning med Epsom salt, anbefaler jeg denne: https://www.alternativ.info/doc/nyheder/ny20140106_lever-udrensning.mv
Når det er sagt, er et karbad med den anbefalede mængde Epsom salt, en smule udrensende i sig selv. Du behøver altså ikke indtage salten, for at afgifte din krop. Også en bodyscrub med Epsom salt kan virke detoxende.
Husk, ikke at skylle salten af efter et bad eller en scrub. Lad det sidde på, tag noget dejligt varmt og blødt tøj, håndklæde eller morgenkåbe om dig, og lad salten trænge ind selv efter kuren.
Her til sidst sidder du sikkert og tænker på hvor man kan købe denne vidunderlige salt – jeg har gjort det nemt for dig og samlet et stort overblik over de online butikker der forhandler salten
Hvor køber man epsom salt
[dfrcs name=”Epsom salt”]
Rigtig god fornøjelse!