BMI Beregner

Her på siden kan du nemt og hurtigt beregne dit BMI med vores BMI beregner. Du kan desuden læse alt, der er værd at vide, om BMI.

Hvad betyder BMI?

BMI står for Body Mass Index – på dansk ville vi sige kropsmasseindex. Det er en indikator for, hvorvidt din vægt hører til inden for normalen – i forhold til din højde. Indekset fortæller, hvorvidt du er normalvægtig, undervægtig eller overvægtig i forskellige grader.

Dit BMI udregnes ud fra din vægt og din højde og giver en objektiv indikation på, om din vægt passer til din højde. Et BMI kan i sundhedsmæssige sammenhænge ikke stå alene. Der bør også tages hensyn til genetik, alder, muskelmasse, fedtprocent og eventuelle sygdomme eller tilstande som graviditet og amning. Derudover vil man næsten altid måle taljemål og talje-hoftemål, når under- eller overvægt skal vurderes.

BMI udregning: Hvordan udregnes BMI for mænd og kvinder?

BMI udregnes manuelt ved at tage din vægt og dividere med din højde gange din højde i meter. Mænd og kvinder bruger den samme formular, og tabel, til at udregne deres BMI.

Eksempel:

• Vægt: 75 kg
• Højde 1.79 m
• Udregning: 75 / (1.79 x 1.79)
• BMI:  23,4

Det kan godt være lidt snørklet med sådan en udregning. Derfor har vi lavet en BMI beregner, så du nemt og hurtigt kan beregne dit BMI blot ved at indtaste højde og vægt. På den måde behøver du ikke at huske på matematiske udregninger, og du er sikker på, at resultatet altid er korrekt.

BMI tal: Forklaring

Det er lidt forskelligt, hvor specifikt BMI-tallet inddeles. Den overordnede version ser sådan her ud:

• Under 18,5: Undervægtig
• 18,5-25: Normalvægtig
• 25-30: Overvægtig
• Over 30: Svært overvægtig

Den mere medicinske version er til gengæld mere udspecificeret, hvad overvægten angår:

Årsagen til, at man i lægelig forstand bruger en mere specifik inddeling er, at jo større overvægt, des større risiko for alvorlige følgesygdomme. Derfor er der forskel på alvoren i at have en BMI på 31 og en BMI på 43.

Hvorfor er BMI vigtigt?

Du kan selvfølgelig sagtens gå lykkeligt uvidende rundt uden at kende til dit BMI-tal. Er du normalvægtig, er det heller ikke nødvendigt. Men hvis du enten er overvægtig eller undervægtig, vil dit BMI blive brugt som indikation på, hvor slemt problemet er. Med de forskellige tal følger nemlig en risikoindikator.

Jo mere overvægtig eller undervægtig, du er i forhold til dit BMI, des større chancer er der for følgevirkninger. Har du en BMI på 27, er du lettere overvægtig, og der er en let øget risiko for fedmerelaterede komplikationer, hvor et BMI på over 40, som er ekstrem overvægt, medfører en meget høj risiko for fedmerelaterede komplikationer.

Hvad er sund vægt?

En sund vægt er en vægt, der giver mindst mulig risiko for vægtrelateret sygdom. I de flestes tilfælde vil en sund vægt være en normalvægt med et BMI på 18.5-24.9. Der er dog også faktorer, der spiller ind, når en sund vægt vurderes, herunder muskelmasse og fedtprocent.

Vil du gerne arbejde hen imod en sundere vægt, bør du kigge på din kost og dine motionsvaner, men også din livsstil kan have indflydelse.

Gode råd til en sund vægt:

• Spis sundt og varieret
• Spis i rette kaloriemængde
• Dyrk motion dagligt
• Undgå rygning og alkoholindtag
• Undgå stress
• Sørg for at få nok søvn

Kilde: Sundhed.dk

Undtagelser i BMI

I visse tilfælde kan man ikke beregne en retvisende BMI – eller i hvert fald vil man lægeligt se bort fra BMI i disse tilfælde. Det gælder f.eks. ved graviditet, bodybuilding og visse sygdomme.

Derudover vil ældre i mange tilfælde gavne af at have et let forhøjet BMI. Det skyldes, at de ofte bliver hårdere ramt ved sygdom, og at det derfor er godt ”at have noget at stå imod med”. Ældre med et BMI på 25-29 vil dermed sjældent blive opfordret til vægttab.

Risiko ved overvægt

Årsagen til, at overvægt ikke bør gå uset hen, er, at overvægt kan medføre sundhedsmæssige komplikationer. Kort sagt belastes vores krop af overvægt, uanset om overvægten skyldes overspisning eller sygdom. Både muskler og sener, men også de indre organer, kommer på overarbejde, og det kan føre til skader og sygdomme.

Overvægt kan i værste fald medføre følgesygdomme som:

• Diabetes
• Hjertekarsygdomme
• Forhøjet blodtryk
• Slidgigt
• Problemer med led og muskler
• Søvnapnø
• Kræft
• Infertilitet
• Depression

Undervægt kan i værste tilfælde medføre følgesygdomme som:

• Blodmangel
• Infertilitet
• Knogleskørhed
• Svækket immunforsvar

Problemer med BMI

Selvom BMI er et udmærket udgangspunkt i langt de fleste tilfælde, har udregningen alligevel sine mangler. Ved et højt BMI går man ud fra, at muskelmassen er normal, og at fedtmassen er for høj. Det er dog ikke altid tilfældet i praksis.

Træner du meget, så din muskelmasse er væsentligt højere end gennemsnittet, vil du blive kategoriseret som overvægtig jævnfør BMI – også selvom din fedtprocent er normal eller sågar til den lave side. BMI er altså kun en udregningsmetode, der fungerer til folk med en normal, gennemsnitlig muskelmasse.

Træner du meget, vil du i stedet kunne bruge dit taljemål og dit talje-hoftemål til at vurdere, om der sidder for meget fedtmasse omkring talje og hofter, hvilket er tegn på overvægt. Talje- og talje-hoftemålet vil også typisk blive brugt i forbindelse med vægttab, da udviklingen her er meget målbar.

Se også: Flere kropsmålinger med kropsanalysevægt

Taljemål

Et alternativ eller supplement til BMI er taljemål. Taljemålet giver en indikation på, om du har for meget fedt omkring maven, hvilket typisk er en indikation på overvægt generelt. Fedtet omkring maven hedder abdominalt fedt. Da der er sammenhæng mellem mængden af abdominalt fedt og livstilssygdomme, vil et for højt taljemål betyde, at du bør gå i gang med et vægttab.

Taljemål mænd:

• Normalt: Op til 94 cm
• Højt: Op 95-102 cm
• Meget højt: Over 102 cm

Taljemål kvinder:

• Normalt: Op til 80 cm
• Højt: 81-88 cm
• Meget højt: Over 88 cm

Talje-hoftemål

En anden måling, der giver en indikation på overvægt, er talje-hoftemålet, som er værdien mellem taljemål og hoftemål. For at finde talje-hoftemålet, skal du dividere dit taljemål (omkreds) med dit hoftemål (omkreds).

Som kvinde er talje-hoftemålet højt, hvis det er over 0,85.

Som mand er talje-hoftemålet højt, hvis det er over 0,90.

Eksempel – Mand:

• Taljemål: 103
• Hoftemål: 95
• Udregning: 103/95
• Talje-hoftemål: 1,08

Jeg er overvægtig – hvad skal jeg gøre?

Dit BMI fortæller dig, at du er overvægtig. Det gør dit taljemål også. Det afgørende er dog, om du har for meget fedtmasse. Typisk vil du selv kunne se det i spejlet. Er du overvægtig, bør du tabe dig, da overvægt kan medføre en lang række følgesymptomer og følgesygdomme i mere eller mindre alvorlig grad.

Du kan selv starte et vægttab ved at følge De Officielle Kostråd for en sund og varieret kost. Desuden er det vigtigt at spise mindre, end du forbrænder. Det mest effektive er at skrue op for motionen og ned for kalorieholdig mad og kalorieholdige drikke.

Vil du gerne have hjælp til dit vægttab, kan du konsultere en diætist, der kan hjælpe dig med at skræddersy et vægttabsforløb, der passer til dig. Det vil sige, at du får en overkommelig madplan og et træningsprogram, der passer til din kondition.

De første kilo er altid de letteste at tabe, så mist ikke modet, hvis vægtabskurven flader ud efter de første uger. I et længerevarende vægttabsforløb vil et ugentligt vægttab på 0,5 – 1,0 kg være meget almindeligt.

Jeg er undervægtig – hvad skal jeg gøre?

Det er let som undervægtig at få at vide, at man skal spise mere. Men typisk er det ikke så let i praksis. Som undervægtig skal du i langt højere grad se på, hvad du spiser. Maden bør være sund og varieret, men med fokus på kalorieholdige føde- og drikkevarer.

Har du tabt dig eller mistet appetitten som følge af sygdom, bør du konsultere din læge. Her vil man typisk afvige fra De Officielle Kostråd til fordel for vægtøgning. Det anbefales derfor at fokusere på fedt- og sukkerholdig mad, kalorieholdige drikke, tilskudsprodukter og lignende.

En diætist vil også kunne hjælpe dig med at lægge en kostplan med vægtøgning til formål.

De Officielle Kostråd

Tidligere kendte vi til Kostpyramiden som var det officielle svar på, hvordan vi bør spise. Den gamle kostpyramide tog dog dels udgangspunkt i, hvad man vidste om sundhed og kost på daværende tidspunkt, og dels tog den slet ikke hensyn til miljøet.

De Officielle Kostråd er Fødevarestyrelsens opdaterede kostråd til sund og varieret mad, som også værner om vores klima. Her anbefales blandt andet mindre mængder af kød, som sætter store klimaaftryk.

Ved at følge De Officielle Kostråd kan du nemt og overskueligt spise en sund kost, der dækker dit behov for kalorier, næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Overspiser du normalt, vil dét at følge kostrådene og det anbefalede kalorieindtag højst sandsynligt være nok til et markant vægttab.

Overordnet set lyder rådet: ”Spis planterigt, varieret og ikke for meget”.

De øvrige råd lyder som følger:

• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Start med at følge rådene. Som overvægtig betyder det, at alle kalorieholdige drikke som saft, sodavand, kaffe, energidrik, juice og alkohol udskiftes med vand. Det betyder også, at du bør fjerne fødevarer uden næring som f.eks. slik, chips og chokolade – eller som minimum skrue mærkbart ned for mængden.

Fokuser på hoved- og mellemmåltider, der fortrinsvis består af grøntsager, bælgfrugter og frugt. Suppler med fisk og kød et par gange om ugen, Derudover bør du vælge magre løsninger, når det kommer til mælkeprodukter, herunder f.eks. mælk og yoghurt med lavt fedtindhold og planteolie i stedet for smør. Det hvide brød bør udskiftes med fuldkort – og det gælder også øvrig ”hvid” mad som pasta og ris.

Følger du ovenstående råd og supplerer med ”spis mindre”, vil du være rigtig godt på vej.

Læs også: Skab vægttabsresultater med MCT olie

Ofte stillede spørgsmål

Freja Solberg

Det er hovedsageligt mig der skriver artiklerne til her på HelseBladet.dk – Jeg hedder Freja og går meget op i helse, sundhed og sport