Baggrund:
En national sundhedsundersøgelse fra 2021 afslører et bekymrende tal: 29 % af voksne danskere oplever et højt stressniveau.
Tendensen er særligt udtalt blandt unge kvinder i alderen 16-24 år, hvor hele 52 % scorer højt på stress-skalaen. *Ref: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
Hvorfor langvarig stress er skadeligt
Kortvarig stress er en naturlig og oftest ufarlig reaktion. Faren opstår, når stressen bliver langvarig eller kronisk, da det kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred.
Biologisk set er stress en overlevelsesmekanisme, der udløser stresshormoner som adrenalin. Det mobiliserer energi til en “kæmp eller flygt”-reaktion og nedprioriterer samtidig funktioner som fordøjelse, sexlyst og smerteopfattelse. Når faren er ovre, vender kroppen tilbage til sin normaltilstand.
I dag er de fysiske trusler ofte erstattet af psykologiske stressfaktorer, som f.eks. en eksamen. Her kan stress kortvarigt hjælpe med at skærpe fokus. Udfordringen opstår dog, hvis presset er konstant – eksempelvis fra et vedvarende præstationskrav. I sådanne tilfælde får kroppen ikke mulighed for at restituere og vende tilbage til normaltilstanden.
Langvarig stress kan føre til en række alvorlige konsekvenser, herunder koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, nedsat sexlyst, depression, angst og en øget risiko for hjertekarsygdomme. I de værste tilfælde kan det ende med et stresskollaps, som kan kræve en længere sygemelding.
*Ref https://netdoktor.dk/sygdomme/stress/tag-symptomerne-alvorligt.html
Hvad er de typiske årsager til stress?
Mange forskellige faktorer i vores hverdag kan udløse stress. Her gennemgår vi nogle af de mest udbredte årsager og giver konkrete råd til, hvordan du kan håndtere dem.
Præstationskultur og forventningspres
Præstationskulturen er kendetegnet ved et konstant krav om at præstere, optimere sig selv og sammenligne sig med andre. Alt, hvad vi foretager os, kan måles og vurderes – lige fra karrierevalg til antallet af skridt på en skridttæller.
Dette vedvarende pres kan medføre stress, angst og depression, fordi man aldrig føler, man kan holde rigtigt fri. Der er altid noget, der kan gøres bedre eller optimeres yderligere.
Når afstresning bliver en præstation
Præstationspresset kan endda snige sig ind i aktiviteter, vi normalt forbinder med afslapning. Her er nogle eksempler på, hvordan ønsket om at præstere kan forvandle pauser til en ny stressfaktor:
- sports ur, med skridttæller, pulsmåler, vurdering af søvnkvalitet – Man ligger og stresser over ikke at sove nok, eller går og prøver at gå ekstra meget, for at nå nok skridt på en dag.
- tv-serier hvor man føler et press over at man ikke kan nå at se nok afsnit på en dag, eller at man ikke kan nå at se alt det man vil.
- Læser en bog, og stresser over man ikke læser hurtigt nok.
- Lytter til podcast, og sætter hastigheden op, så man kan få mere information ind hurtigere.
- Meditation, hvor man sammenligner sig med andre, og bruger meget energi på at overveje om man gør det rigtigt eller kan finde ud af det.
- Yoga, hvor man sammenligner sig med top udøvere på sociale medier, såsom Instagram.
Relateret: Naturmedicin mod angst og stress (10 forslag)
Generelt forventningspress
Mange oplever et stort pres for at leve op til forventninger – både deres egne og andres. Det kan føre til en følelse af utilstrækkelighed, uanset om man er ung studerende eller erfaren på arbejdsmarkedet. Oplevelsen af aldrig at præstere nok skaber et stort indre pres, som kan udvikle sig til alvorlig stress, angst og depression.
Fordi ønsket om at præstere er så personligt, kan det være svært at håndtere på egen hånd. Her kan det være en stor hjælp at tale med en professionel, eksempelvis en psykoterapeut, som kan hjælpe med at afdække mønstrene og give dig redskaber til at opbygge troen på dig selv.
Hvad kan du gøre for at håndtere forventningspresset:
- Søg professionel hjælp hos en terapeut
- Sænk forventningerne til dig selv, hav lavere målsætninger
- Gør ting som ikke er udviklende, men som bare føles godt. (gå en tur udensportur på, se flow tv, læs en bog du allerede har læst før)
- Mediter – uden fokus på udvikling
- Undgå at sammenligne dig med andre.
- Gør de ting som gør dig glad, og undgå de ting hvor du føler du skal præstere eller bevise dig.
Som nævnt kan det være en reel udfordring at ændre disse mønstre selv, da de ofte er ubevidste og dybt forankrede i vores selvopfattelse.
Teknologisk stress
Den teknologiske udvikling har medført, at vi er konstant tilgængelige og har uendelig underholdning lige ved hånden. Det kan gøre det svært at koble helt fra og finde ro. Før smartphones var der flere naturlige pauser i hverdagen, hvor tempoet var lavere, og man ikke konstant kunne tjekke arbejdsmails eller se endnu et afsnit af en serie.
Digitale notifikationer er et andet stressende fænomen. De konstante afbrydelser gør det vanskeligt at fordybe sig og finde ro i den opgave, man er i gang med.
Gode råd til at mindske teknologisk stress:
- Brug fokus funktioner: Telefoner og computere har en fokus funktion, som blokerer forstyrrende aps, brug dem når du skal koncentrere dig om dit arbejde.
- Arbejd i tidsintervaller: Arbejd i 25 minutter ad gangen, hvor du beslutter dig for ikke at lade dig distrahere. Tag en 5 minutters pause mellem hvert interval.
- Vær mindre til rådighed: Hvis du får mange mails og beskeder, så beslut dig for du ikke behøver at besvare dem alle. Sæt din telefon på lydløs i løbet af dagen, så telefonen ikke hele tiden fanger din opmærksomhed.
- Tag en teknologisk pause: Sæt smartphone på flytilstand, luk computeren, sluk tvét, sluk musikken og tag en pause. – Gå en tur, gerne i langsomt tempo.
Et samfund i konstant forandring
Vores samfund forandrer sig med en hastighed, som kan være svær at følge med i, hvilket for mange kan være en kilde til stress.
For blot få generationer siden var tilværelsen langt mere forudsigelig. Man havde typisk det samme arbejde og de samme sociale rammer gennem det meste af livet.
I dag er vi i konstant bevægelse og udvikling. Vi skifter job, bolig, partner og livsretning oftere end nogensinde før. De utallige valgmuligheder og et evigt pres for at optimere sin tilværelse kan virke overvældende og stressende.
Hvordan skaber du mere stabilitet:
- Tænk langsigtet, både omkring hvad du vil have, og hvor du vil hen med livet. På den måde lever du et mindre omskifteligt liv, hvor du samtidig går efter det som gør dig glad på længere sigt.
- Køb møbler, hvidevarer, elektronik som du vil være glad for igennem længere tid.
- Gå efter arbejde, som du kan se dig selv i, i mange år.
- Tænk langsigtet når du finder bolig. – At skifte bolig, er noget af det mest stressende man kan udsætte sig selv for.
Sådan passer du på dig selv i en travl hverdag
Det moderne samfund indeholder mange stressfaktorer, som er en integreret del af vores hverdag. Derfor er det sjældent muligt at undgå dem fuldstændigt.
Det afgørende er derfor at finde en sund balance og bevidst skabe plads til pauser. Vær opmærksom på, at især moderne teknologi er designet til at fange din opmærksomhed og fastholde dig med konstante stimuli.
Selvom nye muligheder kan være spændende, er der en risiko for overbelastning, hvis du udelukkende følger dine impulser. Derfor er bevidsthed og selvkontrol vigtige redskaber til at håndtere og forebygge stress.
Afsluttende råd til at forebygge stress:
- Opstil nogle gode regler og vaner for dig selv, som gøre du passer på dit stress niveau.
- Sørg for at holde pauser hvor du tager den med ro.
Denne artikel er udarbejdet med faglig sparring fra psykoterapeut Sofus Markus.