Baggrund:
I 2021 lavede den danske stat en ny undersøgelse af danskernes helbred. I undersøgelsen viste det sig at alarmerende 29 % af alle danskere, rammer en høj score på stress skalaen.
Det er allerværst hos unge kvinder mellem 16-24, hvor 52% har en høj stress score. *Ref: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
Hvorfor kan stress være usundt
Stress i små mængder er ikke farligt. Men hvis man lever i en tilværelse som generelt er stressende, kan det have alvorlige konsekvenser.
Stress er oprindeligt blevet brugt til at udløse en stor mængde energi, hvis vi blev angrebet, eller skulle i kamp, for at sikre vores overlevelse.
Energien opstår ved at kroppen udløser adrenalin, som sætter gang i forbrændingen, og samtidig lukke ned for alt hvad der ikke er essentielt for overlevelse – som fordøjelsen, sexlyst, oplevelse af smerte, produktionen af væksthormoner. osv. Når man så er i sikkerhed igen, aftager stressen, og ens krop vender tilbage til normal tilstand.
I dagens danmark er der ikke mange farlige dyr som giver os stress, men i stedet et samfund som stresser os. Stressen hjælper os blandt andet, hvis man skal til eksamen, hvor den hjælper til at holde fokus på opgaven, og aftager når eksamen er slut.
Stress i det moderne samfund bliver dog en ulempe, hvis man føler et konstant press for at skulle præstere i skolen. I sådan et tilfælde, kommer man ikke tilbage til normaltilstanden.
Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser. Det kan føre til koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, nedsat sexlyst, depression, angst, hjertekarsygdomme, en række kroniske sygdomme, og i sidste ende til stress kollaps, hvor man bliver delvist immobil i op til 6 måneder af gangen.
*Ref https://netdoktor.dk/sygdomme/stress/tag-symptomerne-alvorligt.html
Hvorfor bliver så mange stresset?
Der er enormt mange faktorer som spiller ind og forårsager stress i hverdagen. Her er nogle af de større stressfaktorer, og råd til hvad du kan gøre for at undgå dem.
Præstationssamfundet – præstationsstress
Præstationssamfundet handler om at man hele tiden skal præstere, bevise sig, og sammenligne sig med andre. Det er når man gerne vil være den bedste udgave af sig selv, og derfor skal alt hvad man laver vejes, måles og vurderes. Præstationssamfundet kan mærkes helt ned til hvert eneste skridt man tager, når man har en skridttæller på.
Grunden til det giver stress, angst og depression er, at man aldrig får en pause. Alt hvad man gør, kan vurderes, og alt hvad man gør, kan blive bedre.
Præstationsstress kan maskere sig i de mest afstressende handlinger.
Præstationsstress har sneget sig ind i mange af de steder man normalt forbinder med at slappe af. Her er et par eksempler på hvordan præstationssamfundet sniger sig ind når man prøver at slappe af.
- sports ur, med skridttæller, pulsmåler, vurdering af søvnkvalitet – Man ligger og stresser over ikke at sove nok, eller går og prøver at gå ekstra meget, for at nå nok skridt på en dag.
- tv-serier hvor man føler et press over at man ikke kan nå at se nok afsnit på en dag, eller at man ikke kan nå at se alt det man vil.
- Læser en bog, og stresser over man ikke læser hurtigt nok.
- Lytter til podcast, og sætter hastigheden op, så man kan få mere information ind hurtigere.
- Meditation, hvor man sammenligner sig med andre, og bruger meget energi på at overveje om man gør det rigtigt eller kan finde ud af det.
- Yoga, hvor man sammenligner sig med top udøvere på sociale medier, såsom Instagram.
Relateret: Naturmedicin mod angst og stress (10 forslag)
Generelt forventningspress
Mange oplever et stort forventningspres fra sig selv, eller dem omkring sig. Det fører til at unge i skolen ikke føler sig gode nok, eller ældre i arbejde oplever, at man bør lave mere end man gør. Oplevelsen af ikke at præstere nok, kan give et enormt indre press, som kan føre til seriøs stress, depression og angst.
Netop fordi ens ønske om at skulle præstere, er så personligt, er det meget vanskeligt at arbejde med. Derfor kan det være nødvendigt at søge hjælp udefra. Typisk vil man finde en psykoterapeut, som er i stand til at hjælpe med at få reddet ud i trådene, og hjælpe dig med at finde en indre styrke og tro på dig selv.
Hvad kan du gøre for at undgå at blive stresset over at skulle præstere:
- Søg professionel hjælp hos en terapeut
- Sænk forventningerne til dig selv, hav lavere målsætninger
- Gør ting som ikke er udviklende, men som bare føles godt. (gå en tur udensportur på, se flow tv, læs en bog du allerede har læst før)
- Mediter – uden fokus på udvikling
- Undgå at sammenligne dig med andre.
- Gør de ting som gør dig glad, og undgå de ting hvor du føler du skal præstere eller bevise dig.
Som sagt er det svært at arbejde med på egen hånd. Grunden er, at det foregår i det skjulte, og det ikke altid er bevidst hvor ens motivation kommer fra.
Teknologisk stress
Den teknologiske udvikling vi har været igennem gør, at vi hele tiden er tilgængelige og vi samtidig hele tiden har underholdning tilgængeligt. Det kan føre til at vi aldrig får koblet helt af, og mærker indre ro. Før smartphones og computere var der mange flere naturlige pauser i hverdagen, og tempoet var lavere. Om aftenen havde man ikke mulighed for lige at tjekke sine mails, eller at se videre på en tv serie, fordi man havde lyst til at blive underholdt. Man var simpelthen nødt til at vente og tage den med ro.
Et andet teknologisk fænomen som stresser er, at vi oftere bliver afbrudt end nogensinde før. Det gør, vi ikke har mulighed for at fordybe os, og dermed finde ro i det man laver.
Hvad kan du gøre for at forebygge teknologisk stress:
- Brug fokus funktioner: Telefoner og computere har en fokus funktion, som blokerer forstyrrende aps, brug dem når du skal koncentrere dig om dit arbejde.
- Arbejd i tidsintervaller: Arbejd i 25 minutter ad gangen, hvor du beslutter dig for ikke at lade dig distrahere. Tag en 5 minutters pause mellem hvert interval.
- Vær mindre til rådighed: Hvis du får mange mails og beskeder, så beslut dig for du ikke behøver at besvare dem alle. Sæt din telefon på lydløs i løbet af dagen, så telefonen ikke hele tiden fanger din opmærksomhed.
- Tag en teknologisk pause: Sæt smartphone på flytilstand, luk computeren, sluk tvét, sluk musikken og tag en pause. – Gå en tur, gerne i langsomt tempo.
Omskifteligt samfund og forbrugermentalitet
Samfundet forandrer sig hurtigere end nogensinde før, og det er svært at følge med.
For blot 100 år siden blev man født ind i en samfundsklasse, når så man fik et arbejde blev man der typisk hele livet.
I dagens Danmark er vi alle under en konstant udvikling. Vi skifter arbejde, partnere, bolig, møbler, livsretning og hobbyer oftere end nogensinde før. Det er ikke så underligt at det er stressende, hele tiden at skulle tage stilling til om man er tilfreds, eller man skal ændre på ens tilværelse, i håb om at græsset er grønnere på den anden side.
Hvad kan du gøre.
- Tænk langsigtet, både omkring hvad du vil have, og hvor du vil hen med livet. På den måde lever du et mindre omskifteligt liv, hvor du samtidig går efter det som gør dig glad på længere sigt.
- Køb møbler, hvidevarer, elektronik som du vil være glad for igennem længere tid.
- Gå efter arbejde, som du kan se dig selv i, i mange år.
- Tænk langsigtet når du finder bolig. – At skifte bolig, er noget af det mest stressende man kan udsætte sig selv for.
Konklusion og opsummering
Der er meget i det moderne samfund som gør os stresset. Udfordringen er at det praktisk talt er umuligt at være en del af samfundet, uden at lade sig eksponerer for de stressede faktorer som er dybt integreret.
Derfor er det vigtigste du kan gøre, at finde en sund balance hvor du får holdt nogle pauser. Dagens teknologi er lavet til at impulsivt at fange din opmærksomhed og gøre dig “hooked”.
Det er både spændende med den nye underholdning, og samtidig stressende. Hvis du bare følger dine impulser, vil du uundgåeligt ende med at blive stresset. Derfor er selvkontrol en vigtig del af at håndtere din stress.
Afsluttende råd for at undgå stress
- Opstil nogle gode regler og vaner for dig selv, som gøre du passer på dit stress niveau.
- Sørg for at holde pauser hvor du tager den med ro.
Tak til psykoterapeut Sofus Markus for hjælp til udarbejdelse af denne artikel.
Det er hovedsageligt mig der skriver artiklerne til her på HelseBladet.dk – Jeg hedder Freja og går meget op i helse, sundhed og sport