Uanset, om du lider af en gammel knæskade, om du har arvelige sygdomme i familien, eller om du er alvorligt bekymret for dit helbred uden at blive taget alvorligt i det offentlige sundhedssystem, kan du købe dig til en MR-scanning hos en privat scanningsklinik. Her vælger du selv, hvor, hvornår og hvor ofte du vil scannes – men til gengæld betaler du også selv for scanningen.
I artiklen her kan du læse om årsager til at få en MR-scanning, hvad scanningen koster, hvordan den foregår, og hvor meget du kan få i tilskud.
Hvad er MR-scanning?
MR står for Magnetisk Resonans, og det beskriver måden, hvorpå billederne af kroppens indre bliver fremstillet. Modsat CT-scanninger, hvor kroppen udsættes for røntgenstråler, er der ikke ved MR-scanninger tilsvarende risici, da denne form for scanning i stedet anvender mere harmløse magnetfelter og radiobølger.
Hvad kan en MR-scanning vise?
MR-scanninger bruges typisk i forbindelse med scanninger af større led som knæ og hofte, da det giver gode billeder af det bløde væv omkring leddene. MR-scanninger bruges også i forbindelse med scanning af hjerne, hjerte, øvrige organer og kropsdele omgivet af knoglevæv.
En MR-scanning kan blandt andet vise:
- Ledbrusk, sener, ledbånd og menisker
- Led og bløddele (tarme, lever, milt, m.m.)
- Hjerne, hjerte og større blodkar
- Forandringer i kroppens sammensætning af væv
Scanningen kan derved bruges til at se omfang af knæskader og øvrige skader i muskulatur og led, men den kan også afsløre slagtilfælde, blodpropper, hjerneblødninger, svulster og hjertefejl; typisk både gamle skader, medfødte problemer og øvrige problemer og blodpropper i selv helt tidligere stadier.
Hvordan foregår en MR-scanning?
En MR-scanner er en tunnel, du bliver kørt ind i liggende på en briks. Tunnelen er 70 cm i diameter, og pladsen er derfor trang. Lider du af klaustrofobi, bør du nævne det forinden, da scanningen kan give de fleste en mere eller mindre klaustrofobisk følelse.
Hvordan, du ligger på lejet, afhænger af, hvor du skal scannes, da scanningsområdet skal placeres midt i scanneren. Undervejs i undersøgelsen, kører lejet frem og tilbage for at få forskellige vinkler og billeder.
Det er vigtigt, at du ligger stille, mens du bliver scannet. Det giver et bedre udgangspunkt for skarpe og retvisende billeder.
Mellem de mindre undersøgelser, scanningen består af, kan du tale med radiografen ved behov. Har du spørgsmål, er du utilpas, eller har radiografen info eller korrektioner, kan I derfor tale sammen undervejs.
Scanneren afgiver nogle lyde, som det kan være svært at abstrahere fra, og derfor bliver du udstyret med hovedtelefoner, hvor du enten kan høre musik eller se film, mens scanningen varer – det leder også tankerne hen på noget andet og gør det lettere at ligge stille.
Hvorfor vælge en privat MR-scanning?
En privat MR-scanning er fortrinsvis et tilbud til dig, der er rask, men gerne vil tjekkes forebyggende. Derfor er det også primært helkropsundersøgelser, der tilbydes på private scanningsklinikker og i private speciallægeklinikker.
En privat MR-scanning kan dog også vælges af dig, der har sygdom i familien, som du eller dit barn kan være disponibel for. Er der kræft i familien, kan en privat MR-scanning være et godt redskab til at slå tvivlen ned og til at opdage eventuelle forstadier i god tid.
I visse tilfælde får de private scanningsklinikker også besøg af folk, der ikke er blevet taget seriøst i det offentlige sundhedsvæsen. Det kan for eksempel være i forbindelse med ledsmerter, som er svære at diagnosticere.
Ønsker du helkropsscanning for kræft, bør du optimalt set gentage scanningen hver 18. måned for at opdage ondartede kræftknuder i deres tidlige stadie, hvilket øger chancen for helbredelse på sigt og mindsker chancen for alarmerende eftervirkninger.
MR-scanning pris: Hvad koster en MR-scanning?
En MR-scanning vil i nogle tilfælde være gratis, hvis du er henvist af læge til scanning på offentligt sygehus. Der er dog typisk lang ventetid, og der skal typisk meget til, før du bliver henvist. Derfor kan det i mange tilfælde bedre svare sig at tage skeen i egen hånd og på en scanning i privat regi.
Ønsker du en MR-scanning forebyggende, mens du tilsyneladende er sund og rask, skal du også selv købe den hos en privat klinik.
Prisen på scanningen afhænger af, hvad du skal have scannet. En helkropsscanning er naturligvis dyrere end scanning af et knæ. Hvor kompliceret, scanningen er, spiller også ind. Det er for eksempel sværere at scanne prostata end at scanne knæet.
Følgende priser er de overordnede MR-scanning priser på privat scanningsklinik:
- MR-helkropsscanning: 12.500 kr. inkl. moms
- MR-Prostatascanning: 4.500 kr. inkl. moms
- Scanning af én region (f.eks. knæ): 2.950 inkl. moms
Det er muligt at vælge rentefri afbetaling af din MR-scanning, således at du afbetaler beløbet over 10 eller 20 måneder. Det betyder, at du sagtens kan få en forebyggende MR-scanning, selvom du ikke har 12.500 kr. stående på kontoen til den.
Hertil skal det nævnes, at du ved medlemskab af Sygeforsikringen Danmark kan få tilskud til din scanning. Se mere nedenfor.
MR-scanning pris: offentlig / tilskud
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark Gruppe 2, kan du få tilskud til din private MR-scanning. Tilskuddet er på 2.000 kr. inkl. moms og er et maksimumtilskud på en 12 måneders periode. Det vil sige, at hvis du bliver scannet for egen regning flere gange på 1 år, vil du kun få tilskud første gang. Bliver du derimod scannet med minimum 1 års interval, vil du få tilskud hver gang. En forebyggende MR-scanning mod kræft anbefales hver 18. måned, og det betyder, at du kan få tilskud til hver scanning.
Læs også: Fiskeolie test & CBD olie test
I det offentlige behøver du ikke tilskuddet, da scanning her er gratis. Du kan dog ikke kræve en scanning, så det vil altid være fagpersonalets vurdering, der afgør, hvorvidt du bliver tilbudt scanning eller ej. I privat regi bestemmer du selv.
Hvor lang tid tager en MR-scanning?
Varigheden af en MR-scanning tid afhænger af, hvilken type af scanning, der er tale om. Typisk varer en scanning fra 20 minutter til 1,5 time. Dertil skal tilføjes tid før scanningen til en indledende samtale og forberedelse, samt tid efter scanningen, hvor radiologer analyserer billederne. Ved en scanning tages der op imod 2.400 billeder, så det er en længere proces at analysere dem, og svar kan derfor tage op til 5 hverdage at modtage.
Sådan foregår en MR-scanning
Inden scanningen svarer du på et spørgeskema. Her skal du oplyse dine kontantoplysninger, oplysninger om tidligere og eksisterende sygdom samt øvrige sundhedsmæssige forhold.
Selve scanningen kan enten foregå i udleveret eller eget tøj. Foretrækker du dit eget tøj, må der ikke være metalgenstande på tøjet (lynlåse, knapper, spænder, osv.). Du må heller ikke bære andet af metal på dig som for eksempel hårnåle, hårspænder, øreringe, piercinger, ure, smykker, osv.
Du vil tilbudt musik i ørerne eller muligheden for at se en video med lyd i ørerne under scanningen. Dels for at fjerne opmærksomheden fra både scanning og lyd fra scanneren, men også for at slå ventetiden ihjel, da scanningen kan tage op imod 1,5 time. Du kan kommunikere med radiologen undervejs, da der vil være ophold i scanningen. Du kan også til en hver tid gøre opmærksom på ildebefindende, utilpashed eller utryghed.
Læs også: Sådan foregår en høretest
MR-scanning: Knæ
MR-scanning af knæ vil i de fleste tilfælde kunne stille en diagnose for smerter i knæet. Din egen læge vil typisk ikke kunne stille en sådan diagnose, da smerter i knæet kan skyldes rigtig mange forskellige ting. En MR-scanning af knæet vil blandt andet kunne påvise meniskskader, ledbåndsskader og korsbåndsskader.
MR-scanninger kan ikke påvise alt, men det meste. Om scanningen kan påvise problemet afhænger også meget af de billeder, der er blevet taget, og af radiologen/lægen, der efterfølgende analyserer dem.
MR-scanning: Hoved
MR-scanning af hoved kan blandt andet afsløre kræftknuder, væskeophobninger, blodpropper, hjerneblødninger og områder i hjernen med døde hjerneceller. Scanningen kan også vise tidligere tegn på blodpropper, så de kan behandles inden en reel blodprop.
MR-scanning: Ryg
MR-scanning af ryg kan afsløre en lang række af ændringer og skader i og omkring rygraden. Her kan blandt andet ses sammenfald af ryghvirvler, bruskskader, svulster, kræftknuder, skader på rygmarv og infektioner, men også både medfødte skader og slidskader.
MR-scanning: Kræft
En kræftknude er mange år undervejs, men bliver ofte først opdaget, når den begynder at give symptomer, hvilket er alt for sent. En MR-scanning for kræft kan klarlægge kræft allerede i de tidlige stadier, der gør det nemmere at behandle og overleve.
Prostatakræft er den hyppigste kræfttype for mænd, og denne type kræft kan der scannes for særskilt.
MR-scanninger for kræft er både for dig, der er genetisk disponibel, men også for dig, der bare gerne vil være på den sikre side.
MR-scanning: Skulder
MR-scanning af skulder foretages ofte i forbindelse med skader og overbelastninger. Scanningen vil typisk kunne afsløre alt fra væskeophobninger til bruskskader, slitageskader, medfødte skader og gamle brud.
MR-scanning: Gravid
Du kan som udgangspunkt godt blive MR-scannet som gravid, dog ikke de første 3 måneder af graviditeten. Selvom det er en mulighed at blive scannet i graviditeten, vil de fleste læger anbefale dig at vente til efter fødsel, medmindre der er en begrundet bekymring, der kræver akut scanning.
Hvem kan få en MR-scanning?
Har du en omkreds på mere end 220 centimeter, kan du som udgangspunkt ikke blive scannet, da scanneren har en begrænset omkreds.
Har du været opereret i hjerne, hjerte eller ører, er der sandsynlighed for, at du ikke kan blive scannet.
Har du klaustrofobi, kan du godt blive MR-scannet. Hvis du oplyser om problemet, vil du blive tilbudt noget beroligende inden scanningen.
Er du gravid, anbefales MR-scanning ikke – og slet ikke de første 3 måneder af graviditeten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan man se på en MR-scanning?
En MR-scanning kan vise detaljerede billeder af kroppens indre strukturer, herunder organer, væv, knogler og blodkar. Det kan give information om tilstande som tumorer, skader, inflammation, infektioner og abnormiteter i hjernen og rygmarven.
Hvor lang tid tager en MR-scanning?
Varigheden af en MR-scanning kan variere afhængigt af det område, der skal scannes, og den specifikke procedure. Generelt set kan en MR-scanning tage mellem 15 og 60 minutter, men mere komplekse scanninger kan tage længere tid.
Hvad er forskellen på en MR-scanning og en CT-scanning?
En MR-scanning (Magnetisk Resonans Imaging) bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af blødt væv som organer og nervesystemet. En CT-scanning (Computer Tomografi) bruger røntgenstråler til at lave billeder af knogler og luftfyldte organer som lungerne. MR-scanning er bedre til at visualisere blødt væv, mens CT-scanning er hurtigere og bedre til knogler.
Det er hovedsageligt mig der skriver artiklerne til her på HelseBladet.dk – Jeg hedder Freja og går meget op i helse, sundhed og sport