I mere end 100 forskellige lande bruges ris som hovedret i forskellige varianter. I Italien er det i risotto, i Spanien er det i paella og i Kina er det dampede ris.
I Danmark bruger vi blandt andet ris til retter som boller i karry, gryderetter, wokretter og risengrød. Men er ris sundt? Svaret er ikke så nemt at besvare endda. Det kommer nemlig an på en række forskellige faktorer.
Ris er sundt – i rette mængde og variant
Ris er en god kilde til kroppens vigtigste brændstof, kulhydrater. Kulhydrater giver dig energi, og er vigtig brændstof for træning. Brune ris er i særdeleshed en god kilde til mange næringsstoffer, bl.a. B-vitaminer, fiber, mangan, selen og magnesium.
Der findes mere end 40.000 forskellige typer af ris i verden. Derfor er det ikke nemt at svare på, hvorvidt ris er sundt eller ej. Det afhænger nemlig i høj grad af, hvilken type ris, der er tale om.
Det afhænger også af, hvad der menes med “sundt”. Nogle mener, at hvide ris er sunde, fordi de har de kulhydrater, kroppen har brug for. Andre mener, at de er usunde, fordi de er fattige på vitaminer og næring.
Nogle mener desuden, at man skal holde sig til de hvide ris, fordi de indeholder mindre arsen, mens andre mener, at de ernæringsmæssige fordele ved fuldkornsris er større end ulempen ved et højere arsenindhold.
Er arsen farligt?
Der findes arsen i ris. Det er derfor, at ris ikke anbefales til små børn. Arsen er et sundhedsskadeligt stof, der kommer fra grundvand og jord. Og ris er desværre gode til at holde på arsen.
De hvide ris er afskallede og indeholder dermed betydeligt mindre arsen end fuldkornsris. Derfor har det tidligere været af almen opfattelse, at de hvide ris var sundest. Sådan er opfattelsen dog ikke længere.
Det er dog stadig korrekt, at fuldkornsris indeholder mere arsen end hvide ris. Det handler dog i høj grad om at koge dem med rigeligt vand for at udkoge arsen, inden risene serveres.
Fuldkornsris bør tilberedes med rigeligt vand
Du bør som minimum koge fuldkornsris i et 2:1-forhold, så du bruger 2 dele vand til 1 del ris – det er også typisk det, du vil blive instrueret i på indpakningen. Men det kan faktisk gøres endnu mere effektivt:
- Koger du i et 5:1-forhold, vil du udkoge cirka 50% af den arsen, der er i risene
- Lægges risene i blød natten over, slipper du for op imod 80% af arsenindholdet
Til gengæld får du så glæde af alle de gode næringsstoffer og vitaminer, der er i fuldkornsris.
Faktisk viser studier, at du kan nedsætte risikoen for diabetes ved at bytte hvide ris ud brune ris eller andre fuldkornsris.
Hvilken typer af ris er sundest?
Nogle typer af ris er sunde – andre er ikke. Som hovedregel bør du udskifte de hvide ris med fuldkornsris for at få gavn af risenes sunde egenskaber. Det skyldes, at stort set alle vitaminer og næringsstoffer sidder i skallen.
I Danmark er de mest almindelige typer af ris:
- Hvide ris (jasminris, basmatiris, grødris, risottoris, sushiris)
- Parboiled ris
- Fuldkornsris (brune ris, røde ris, sorte ris, vilde ris)
Overordnet kan det siges, at de hvide ristyper ikke har den store næringsmæssige værdi, mens fuldkornsris er et godt valg, og parboiled er en mellemting.
Parboiled ris er egentlig også hvide ris, men de forbehandles på en særlig måde, der presser vitaminer og mineraler fra skallen ind i kornet. Derfor er parboiled ris et bedre valg end andre typer af hvide ris.
Relateret: Er sushi egentlig sundt?
Ris er billigt og mætter godt
Nogle af de helt store årsager til, at ris er en så populær spise i store dele af verden er, at de dels er billige og dels mætter godt. Især i mindre bemidlede lande er det en stor fordel.
Derudover er de meget neutrale i smagen og nemme at tilberede. Der er dermed uanede muligheder for at bruge ris i forskellige madretter og kombinationer.
Der er intet farligt eller usundt i at spise hvide ris en gang imellem – og du behøver heller ikke at sulte dig selv, hvis du er på ferie i Thailand, hvor der stort set serveres ris til al lokal mad.
Det gælder i høj grad om at spise de hvide ris med måde og desuden være klar over, at den mættende effekt er større end den næringsmæssige værdi.
Det er hovedsageligt mig der skriver artiklerne til her på HelseBladet.dk – Jeg hedder Freja og går meget op i helse, sundhed og sport
