BMI Beregner: Udregn dit Body Mass Index

Beregn nemt og hurtigt dit BMI med vores online beregner. Herunder kan du også blive klogere på, hvad BMI betyder, hvordan du tolker dit tal, og hvad du kan bruge det til.

Hvad betyder BMI?

BMI er en forkortelse for Body Mass Index, eller kropsmasseindeks på dansk. Tallet er en simpel indikator, der viser forholdet mellem din vægt og højde. Det bruges til at vurdere, om du er under-, normal- eller overvægtig.

Dit BMI-tal beregnes ud fra din vægt og højde og giver en indikation af, om din vægt er passende. Det er dog vigtigt at understrege, at et BMI-tal ikke kan stå alene i en sundhedsvurdering. Faktorer som alder, køn, muskelmasse, fedtprocent og eventuelle sygdomme spiller også en afgørende rolle. Derfor supplerer sundhedsprofessionelle ofte med målinger som taljemål og talje-hofte-ratio.

BMI-udregning: Hvordan udregnes BMI for mænd og kvinder?

Formlen for at udregne BMI manuelt er: vægt (kg) / (højde (m) x højde (m)). Både mænd og kvinder bruger den samme formel og de samme referenceværdier til at vurdere deres BMI.

Eksempel:

• Vægt: 75 kg
• Højde 1.79 m
• Udregning: 75 / (1.79 x 1.79)
• BMI:  23,4

For at gøre det let for dig, har vi udviklet en BMI beregner. Indtast blot din højde og vægt, så klarer den udregningen for dig. Så slipper du for besværet og er sikker på et korrekt resultat.

BMI-tal: En guide til kategorierne

BMI-skalaen inddeles typisk efter WHO’s klassifikation, der ser således ud:

• Under 18,5: Undervægtig
• 18,5-25: Normalvægtig
• 25-30: Overvægtig
• Over 30: Svært overvægtig

I klinisk praksis anvendes ofte en mere detaljeret inddeling, især for overvægt, for at vurdere den sundhedsmæssige risiko mere præcist:

BMI	Ernæringstilstand
Under 18.5	Undervægtig
18.5-24.9	Normalvægtig
25-29.9	Overvægt
30 – 34.9	Fedme
35 – 39,9	Svær fedme
> 40	Ekstrem overvægt

Årsagen til den mere detaljerede inddeling er, at risikoen for følgesygdomme stiger markant med graden af overvægt. Der er derfor sundhedsmæssigt stor forskel på at have et BMI på 31 (fedme) og 43 (ekstrem overvægt).

Hvorfor er BMI vigtigt?

Selvom du sagtens kan leve uden at kende dit BMI-tal, er det et nyttigt redskab. For normalvægtige er det sjældent en bekymring, men ved under- eller overvægt bruges BMI som en første indikation af sundhedsrisikoen.

Jo mere dit BMI afviger fra normalområdet, desto større er risikoen for vægtrelaterede helbredsproblemer. For eksempel indebærer et BMI på 27 (overvægt) en let øget risiko for følgesygdomme, mens et BMI over 40 (ekstrem overvægt) medfører en meget høj risiko.

Hvad er en sund vægt?

En sund vægt defineres som den vægt, der giver den lavest mulige risiko for vægtrelaterede sygdomme. For de fleste voksne svarer det til et BMI mellem 18,5 og 24,9. Dog skal faktorer som kropsbygning, muskelmasse og fedtfordeling også tages i betragtning i den samlede vurdering.

Hvis du ønsker at opnå en sundere vægt, er det en god idé at se på din kost, dine motionsvaner og din generelle livsstil.

Nøgleelementer for en sund vægt inkluderer:

• Spis sundt og varieret
• Spis i rette kaloriemængde
• Dyrk motion dagligt
• Undgå rygning og alkoholindtag
• Undgå stress
• Sørg for at få nok søvn

Kilde: Sundhed.dk

Undtagelser: Hvornår er BMI ikke retvisende?

BMI-skalaen er ikke altid retvisende. I visse situationer ser sundhedsfagligt personale bort fra BMI, da det kan give et misvisende billede. Dette gælder for eksempel for gravide, bodybuildere, eliteatleter og personer med specifikke sygdomme, der påvirker kropssammensætningen.

For ældre personer kan et let forhøjet BMI (25-29) faktisk være en fordel. En smule ekstra reserve kan være gavnlig i forbindelse med sygdom, hvor man ofte oplever vægttab. Derfor vil ældre med et BMI i denne kategori sjældent blive anbefalet at tabe sig.

Risici ved overvægt og undervægt

Årsagen til, at man bør være opmærksom på både overvægt og undervægt, er de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser. Ved overvægt belastes kroppens systemer – fra led og muskler til de indre organer – hvilket kan føre til en række alvorlige sygdomme.

Overvægt øger risikoen for en række følgesygdomme, herunder:

• Diabetes
• Hjertekarsygdomme
• Forhøjet blodtryk
• Slidgigt
• Problemer med led og muskler
• Søvnapnø
• Kræft
• Infertilitet
• Depression

Ligesom overvægt kan undervægt også medføre alvorlige helbredsproblemer, såsom:

• Blodmangel
• Infertilitet
• Knogleskørhed
• Svækket immunforsvar

Ulemper ved BMI: Hvorfor det ikke altid er præcist

Selvom BMI er et nyttigt screeningsværktøj for den generelle befolkning, har det klare begrænsninger. Formlen skelner ikke mellem fedt- og muskelmasse, hvilket kan føre til forkerte konklusioner.

Personer med en høj muskelmasse, som for eksempel styrkeatleter, kan have et højt BMI og blive klassificeret som overvægtige, selvom de har en lav fedtprocent. BMI fungerer derfor bedst for personer med en gennemsnitlig kropssammensætning.

Hvis du træner meget, er supplementer til BMI som taljemål og talje-hofte-ratio bedre metoder til at vurdere din sundhedsrisiko. Disse målinger giver et indblik i fedtfordelingen på kroppen, især det sundhedsskadelige fedt omkring maveregionen.

Se også: Flere kropsmålinger med kropsanalysevægt

Taljemål

Taljemål er et vigtigt supplement til BMI, da det kan indikere mængden af visceralt fedt (fedt omkring de indre organer). En stor mængde fedt omkring maven er tæt forbundet med øget risiko for livsstilssygdomme. Et for højt taljemål er derfor en stærk indikator for, at livsstilsændringer kan være nødvendige.

Taljemål mænd:

• Normalt: Op til 94 cm
• Højt: Op 95-102 cm
• Meget højt: Over 102 cm

Taljemål kvinder:

• Normalt: Op til 80 cm
• Højt: 81-88 cm
• Meget højt: Over 88 cm

Talje-hoftemål

Talje-hofte-ratio er en anden metode til at vurdere fedtfordeling og sundhedsrisiko. Du beregner ratioen ved at dividere din taljeomkreds med din hofteomkreds.

For kvinder indikerer en talje-hofte-ratio over 0,85 en øget sundhedsrisiko.

For mænd indikerer en talje-hofte-ratio over 0,90 en øget sundhedsrisiko.

Eksempel — Mand:

• Taljemål: 103
• Hoftemål: 95
• Udregning: 103/95
• Talje-hoftemål: 1,08

Jeg er overvægtig — hvad skal jeg gøre?

Hvis dit BMI-tal og eventuelt dit taljemål indikerer overvægt, er det en god idé at handle. Den øgede risiko for følgesygdomme er den primære grund til, at et vægttab anbefales ved overvægt.

Et godt sted at starte er at følge De Officielle Kostråd for en sund og varieret kost. Grundprincippet i vægttab er at være i kalorieunderskud, hvilket betyder, at du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Dette opnås mest effektivt ved en kombination af øget motion og en kost med færre tomme kalorier.

For professionel og skræddersyet vejledning kan du konsultere din læge eller en autoriseret klinisk diætist. De kan hjælpe med at udarbejde en realistisk kost- og motionsplan, der tager højde for din individuelle situation og helbred.

Det er normalt, at vægttabet går hurtigst i starten. Mist ikke modet, hvis det aftager over tid. Et sundt og holdbart vægttab ligger typisk på omkring 0,5 til 1 kg om ugen.

Jeg er undervægtig — hvad skal jeg gøre?

Hvis dit BMI indikerer undervægt, er det vigtigt at tage det alvorligt. Det handler ikke blot om at ‘spise mere’, men om at spise rigtigt. Fokus bør være på en sund og varieret kost, der er rig på energi og næringsstoffer.

Ved uønsket vægttab eller nedsat appetit, især i forbindelse med sygdom, bør du altid kontakte din læge. Her kan det være nødvendigt at afvige fra de generelle kostråd for at sikre tilstrækkelig energi. Det kan indebære et øget fokus på energitætte fødevarer og drikke.

En autoriseret klinisk diætist kan også hjælpe med at sammensætte en individuel kostplan, der sigter mod en sund vægtøgning.

De Officielle Kostråd

Mange husker måske Kostpyramiden, som tidligere var den primære guide til sund kost. Den er sidenhen blevet erstattet, da den var baseret på forældet viden og ikke tog højde for klima- og miljøhensyn.

I dag er ‘De Officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen’ den gældende vejledning. Disse råd fokuserer på en sund og klimavenlig kost, og anbefaler blandt andet at spise mindre kød, som har et stort klimaaftryk.

Ved at følge kostrådene sikrer du en kost, der dækker dit behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler på en afbalanceret måde. For mange vil en omlægning til disse principper og et passende kalorieindtag naturligt medføre et vægttab, hvis man er overvægtig.

Hovedbudskabet i kostrådene er: “Spis planterigt, varieret og ikke for meget”.

De syv officielle kostråd er:

• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød — vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Et godt første skridt mod vægttab er at udskifte sukkerholdige drikke som sodavand, saft og energidrikke med vand. Reducer samtidig indtaget af fødevarer med mange ‘tomme kalorier’ og lav næringsværdi, såsom slik, chips og kager.

Byg dine måltider op omkring grøntsager, frugt og bælgfrugter. Suppler med fisk og mindre mængder kød. Vælg magre mejeriprodukter som mælk og yoghurt med lavt fedtindhold, og brug planteolier i stedet for hårdt fedt som smør. Udskift hvidt brød, hvid pasta og hvide ris med fuldkornsvarianter.

Hvis du kombinerer disse principper med et generelt fokus på portionsstørrelser, er du godt på vej mod en sundere vægt.

Læs også: Skab vægttabsresultater med MCT olie

Ofte stillede spørgsmål