Manuka honning er kendt for sine særlige egenskaber, der gør den anvendelig til mere end blot sødning. Den bruges blandt andet til sårheling og mundpleje, og dens potentiale undersøges i forskellige sammenhænge. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der gør Manuka honning unik, og giver dig tre overraskende anvendelsesmuligheder.
Hvad er Manuka honning, og hvor kommer det fra?
Manuka honning er en monofloral honning, der primært stammer fra New Zealand og Australien. Den produceres af bier, der indsamler nektar fra Manuka-busken (Leptospermum scoparium). Disse buske vokser vildt, og honningen er opkaldt efter dem.
Manuka-busken blomstrer kun i en kort periode på omkring fire uger om året. Kombineret med honningens efterspurgte egenskaber, gør det den til et særligt og eftertragtet produkt.
De særlige egenskaber ved Manuka honning
Manuka honning adskiller sig fra andre honningtyper ved sit høje indhold af stoffet methylglyoxal (MGO). MGO er kendt for at have antibakterielle egenskaber, hvilket er en af hovedårsagerne til, at honningen anvendes i professionelle sammenhænge, herunder på hospitaler til blandt andet sårpleje. God Manuka honning kan fås her:
Til privat brug kan du udnytte honningens egenskaber ved forkølelse og lignende. En teskefuld i en kop te er en populær metode. Vær dog opmærksom på vandets temperatur, da for høj varme kan påvirke honningens aktive stoffer, hvilket vi uddyber senere.
Manuka honning vs. almindelig honning – hvad er forskellen?
Sammenlignet med almindelig honning er Manuka honning ofte mørkere, tykkere i konsistensen og har en mere kompleks, let bitter smag. Den kan derfor være sværere at smøre ud.
Den primære forskel er dog ikke smagen, men indholdet af det aktive stof MGO (methylglyoxal).
Almindelig honning indeholder kun små mængder MGO. I Manuka honning er koncentrationen derimod betydeligt højere, og det er netop dette høje MGO-niveau, der er ansvarligt for mange af dens anerkendte egenskaber.
Hvad er MGO og UMF ratings?
For at sikre ægthed og kvalitet, bærer Manuka honning fra New Zealand ofte en MGO- eller UMF-certificering. Disse ratingsystemer angiver ikke kun, at produktet er ægte, men også styrken af dets antibakterielle aktivitet.
MGO står for methylglyoxal, det naturligt forekommende stof, som giver Manuka honningen dens kraftige antibakterielle egenskaber. Et højere MGO-tal indikerer en stærkere antibakteriel effekt.
UMF står for ‘Unique Manuka Factor’. Dette er et kvalitetsstempel, der garanterer, at honningen er ægte Manuka og er testet for flere nøgle-markører, herunder MGO. Et højere UMF-tal svarer til en højere antibakteriel aktivitet.
For en kraftig antibakteriel effekt anbefales det generelt at vælge en Manuka honning med en MGO-værdi på 400+ eller en UMF-rating på 12+.
Manuka honning til sårpleje
Udover indvortes brug ved f.eks. ondt i halsen, anvendes Manuka honning også udvortes til sårpleje. Denne anvendelse er velkendt, og medicinsk honning bruges professionelt på hospitaler, også i Danmark.
Medicinsk Manuka honning har et meget højt MGO-niveau, som skaber et antibakterielt miljø, der kan beskytte såret mod infektioner. Dertil kommer honningens antiinflammatoriske egenskaber, som kan hjælpe med at dæmpe inflammation i det berørte område.
Til hjemmebrug i forbindelse med småskrammer og mindre sår, kan du også anvende Manuka honning. For at opnå den bedste effekt til sårpleje, bør du vælge en honning med et højt MGO-indhold.
3 overraskende ting, du kan bruge Manuka honning til
Udover de velkendte anvendelser til sårpleje og ved forkølelse, findes der flere andre interessante måder at bruge Manuka honning på grund af dens antibakterielle egenskaber.
Her har vi samlet tre eksempler på mindre kendte anvendelsesområder for Manuka honning.
1: Manuka honning imod tømmermænd
Efter en aften med alkohol kan fruktosen i honning hjælpe kroppen med at metabolisere alkoholen hurtigere. Selvom det ikke er et mirakelmiddel mod tømmermænd, kan et par skefulde Manuka honning potentielt hjælpe med at lindre ubehaget.
2: Manuka honning imod tandproblemer
Det kan virke selvmodsigende at bruge et sukkerholdigt produkt til mundpleje. Men i modsætning til raffineret sukker, har Manuka honning vist sig at have en gavnlig effekt på mundhygiejnen, når det bruges korrekt.
Honningens antibakterielle egenskaber kan hjælpe med at hæmme væksten af de bakterier i munden, der forårsager plak, tandkødsbetændelse og dårlig ånde. Dette kan bidrage til en bedre mundhygiejne, men erstatter naturligvis ikke almindelig tandbørstning. Find Manuka honning med høj MGO her:
3: Manuka honning ved mavesår
Visse studier indikerer, at Manuka honning kan have en lindrende effekt ved mavesår, primært på grund af dens antibakterielle virkning mod H. pylori-bakterien. Man bør dog altid konsultere sin læge ved mistanke om mavesår og ikke erstatte ordineret medicin. Benyttes honningen som supplement, anbefales en variant med et højt MGO-indhold.
Sådan anvender du Manuka honning
Som nævnt kan du komme Manuka honning i din te. For at bevare de aktive stoffer, er det vigtigt, at væsken ikke er varmere end ca. 40 grader. Højere temperaturer kan nedbryde enzymerne og MGO, hvilket reducerer honningens gavnlige effekt.
Du kan også spise honningen rent, for eksempel en teskefuld et par gange dagligt. For at opnå den bedste effekt anbefales det ofte at indtage den på tom mave, cirka en halv time før et måltid.
Ved udvortes brug, f.eks. på mindre sår eller uren hud, kan du påføre et tyndt lag Manuka honning direkte på området. Dæk eventuelt med et plaster. Lad honningen virke i mindst 30 minutter, før du skyller efter med lunkent vand. Processen kan gentages efter behov.
Læs også: Er honning sundt?
Sådan vælger du den rette honning
Styrken af Manuka honning er direkte relateret til indholdet af MGO. En højere MGO-værdi betyder en kraftigere antibakteriel effekt. Du finder altid MGO- eller UMF-værdien tydeligt angivet på emballagen. Se honning med forskellige MGO her:
Manuka honning fås i forskellige styrker, typisk fra MGO 100+ op til MGO 550+ og derover. Prisen stiger med MGO-værdien. Til målrettet brug, eksempelvis ved sårpleje, er en honning med højt MGO-indhold ofte at foretrække, da den er mest potent.
Hvis du ønsker at bruge Manuka honning som et dagligt supplement til at vedligeholde dit generelle velvære, er en variant med en lavere MGO-værdi, som f.eks. 100+ eller 200+, ofte tilstrækkelig.
Ærgerligt, at I ikke kan skelne mellem MGO og GMO. Det gør artiklen useriøs.
Tak for din kommentar! Du har helt ret – der var en fejl, hvor MGO blev forvekslet med GMO. Vi har nu rettet det i artiklen. Vi sætter pris på din opmærksomhed og feedback, så tak fordi du gjorde os opmærksom på det!