Guide: Sådan vælger du kontaktlinser

Der findes mange gode kontaktlinser på markedet, og de bedste kontaktlinser til dig afhænger både af dine øjne, dit budget og dine øvrige behov og præferencer. Nogle foretrækker månedslinser, mens mere sensitive øjne typisk vil foretrække endagslinser. Nogle foretrækker gennemsigtige linser, mens andre gerne vil have farve i, der kan fungere som accessories.

Sådan finder du de bedste kontaktlinser

Få et hurtigt overblik af vores favoritter:

Herunder kan du læse om de forskellige brands af kontaktlinser, hvor vi kommer ind på hvilken type det er, hvilke fordele og ulemper der er samt hvad de anbefales til.

Alcon

Alcon har siden 1950 hjulpet den brede befolkning med synsproblemer og har siden vundet “bedst i test af kontaktlinser” flere gange med adskillige af deres produkter, der tæller både endagslinser, månedslinser, og kontaktlinser du kan sove med, ligesom de fås med og uden farve og i forskellige styrker.

Nogle af de mest populære kontaktlinser fra Alcon er følgende:

  • Alcon Dailies AquaComfort Plus
  • Alcon Dailies Total1
  • Alcon FreshLook One Day Color
  • Alcon Air Optix Night&Day

Fordele:

Kontaktlinser fra Alcon er kendt for deres bløde design og forebyggelse af røde øjne. Brandet har mange års erfaring på det internationale marked og har siden deres spæde start været blandt de førende til at producere kontaktlinser – måske som følge af deres produktion af medicin; herunder øjenmedicin. Priserne på kontaktlinser fra Alcon er desuden meget overkommelige.

Ulemper:

Flere forhandlere af Alcon kontaktlinser har mangelfulde produktbeskrivelser – og det er en skam! En enkelt ulempe er desuden, at Alcon linser ikke er UV-beskyttende.

Anbefales til: Alcons kontaktlinser anbefales til dig, der bruger enten endags- eller månedslinser og ikke har øvrige udfordringer med dine øjne. Især nybegyndere har glæde af de bløde kontaktlinser, der kommer med et svagt blåt skær, der gør det nemt at sætte dem i og tage dem ud.

Johnson & Johnson

Johnson & Johnson er én af de største producenter af både medicin og kontaktlinser i verden. De kommer fra USA, men deres produkter sælges på verdensplan.

Johnson & Johnson er typisk first movers, når det kommer til udvikling af nye typer af kontaktlinser, og de var blandt andet på markedet med endagslinser allerede tilbage i 1995 og UV-beskyttende kontaktlinser allerede i 1998. I dag er alle deres Acuvue linser med UV-beskyttelse, og det er bestemt ikke en selvfølge for bløde kontaktlinser.

Nogle af de mest populære kontaktlinser fra Johnson & Johnson er følgende:

  • Johnson & Johnson 1-Day Acuvue Moist
  • Johnson & Johnson Acuvue Oasys 1-Day
  • Johnson & Johnson Acuvue Oasys Hydraclear
  • Johnson & Johnson Acuvue Moist for Astigmatism
  • Johnson & Johnson Acuvue Moist 2
  • Johnson & Johnson 1-Day Acuvue Moist Multifocal
  • Johnson & Johnson 1-Day Acuvue TruEye
  • Johnson & Johnson Acuvue Oasys for Presbyopia

Fordele: Johnson & Johnsons Acuvue kontaktlinser er innovative og bløde. Alle typer er med UV-beskyttelse. Produktporteføljen dækker over mange typer af speciallinser. Linserne er desuden udviklet til at fugte øjnene og modvirke trætte og irriterede øjne.

Ulemper: Indimellem omtales linserne fra Johnson & Johnson som værende til den dyre side. De almindelige kontaktlinser ligger dog pænt prismæssigt, og det er fortrinsvis speciallinser, der er til den dyre side.

Anbefales til: Dig, der leder efter kontaktlinser til særlige behov, for eksempel multifokale kontaktlinser, kontaktlinser til astigmatisme, enkeltstyrkede kontaktlinser og toriske kontaktlinser.

CooperVision

CooperVision er den 3. største producent af kontaktlinser i hele verden, og deres produktportefølje af linser og øvrige øjenplejeprodukter er omfattende. Især indenfor toriske kontaktlinser, der er bløde, er CooperVision førende.

Nogle af de mest populære kontaktlinser fra CooperVision er følgende:

  • CooperVision Biofinity
  • CooperVision Biofinity Toric
  • CooperVision Biofinity Multifocal
  • CooperVision Biomedics
  • CooperVision ProClear
  • CooperVision MyDay Daily Disposable
  • CooperVision Clariti 1Day
  • CooperVision ProClear 1Day

Fordele: CooperVision har mere end 30 års erfaring indenfor produktion af kontaktlinser og øvrige øjenplejeprodukter, og de er kendt for at være innovative og nyskabende. De er især kendt for deres biokompatible kontaktlinser, der består af et molekyle, der forefindes naturligt i menneskers celler.

Ulemper: Kontaktlinser fra CooperVision ligger generelt til den høje side rent prismæssigt.

Anbefales til: CooperVision kontaktlinser er især anbefalelsesværdige til dig med behov for toriske linser, men har generelt bløde linser til alle behov.

Bausch & Lomb

Bausch & Lomb er nogle af verdens førende producenter af øjenmedicin, kirurgiske øjeninstrumenter og kontaktlinser- samt væsker – og så er de blandt verdens ældste på området med rødder helt tilbage til 1853, hvor koncernen startede som en lille, lokal optiker.

Nogle af de mest populære kontaktlinser fra Bausch & Lomb er følgende:

  • Bausch & Lomb SofLens Daily Disposable
  • Bausch & Lomb SofLens Natural Colors
  • Bausch & Lomb Biotrue ONEDay
  • Bausch & Lomb BioVision Multifocal
  • Bausch & Lomb Biotrue ONEDay for Astimagtism
  • Bausch & Lomb PureVision 2 for Presbyopia

Fordele: Kontaktlinser fra Bausch & Lomb bygger på forskning indenfor og produktion af en lang række af øjenlægemidler. Linserne er generelt til den pæne side prismæssigt.

Ulemper: En ulempe er, at kontaktlinser fra Bausch & Lomb ikke er med UV-beskyttelse. Nogle brugere oplever, at de kan være svære at sætte i og tage ud som nybegyndere, da mange af linserne er meget fine og bløde.

Anbefales til: Kontaktlinser fra Bausch & Lomb anbefales til dig, der har godt styr på det med kontaktlinser, og som prioriterer kvalitet til en god pris.

Guide til valg af kontaktlinser

Øjne er forskellige, og det er kontaktlinser også. Derfor kan markedets bedste kontaktlinser, og kontaktlinser, der anmeldes som værende “bedst i test”, sagtens genere netop dit øje. Med kontaktlinser handler det om at prøve sig frem.

Hos mange forhandlere kan du købe en prøvepakke med et begrænset antal kontaktlinser. Så har du mulighed for at afprøve linserne i nogle dage derhjemme, inden du beslutter dig. Er du ny kontaktlinsebruger, er det en god idé at bestille prøvepakker fra flere forhandlere hjem, så du i ro og mag kan afprøve og finde dem, der sidder bedst på netop dit øje.

Nogle af de ting, du kan overveje, når du skal vælge kontaktlinser, er nedenstående.

Typer af kontaktlinser

Kontaktlinser produceres i forskellige typer af materialer. Materialet har blandt andet indvirkning på brugervenligheden og komforten, når linserne sidder på øjet. I Danmark skelnes der typisk mellem hårde og bløde kontaktlinser, hvoraf mere end 90% af befolkningen vælger bløde linser.

  • Bløde kontaktlinser hviler på bindehinden omkring hornhinden. Linserne er typisk lavet i et blødt hydrogelmateriale, der tager form efter øjet. De mest populære linser i Danmark er lavet af silikonehydrogel, der tillader endnu mere ilt til hornhinden end almindelige hydrogellinser.
  • Hårde kontaktlinser hviler enten kun på hornhinden eller på både hornhinde og bindehinde. De er stive og tager ikke form efter øjet, men tillader til gengæld megen ilt til hornhinden. Især ved mere betydelige synsfejl, er effekten af hårde, formfaste kontaktlinser at foretrække.
  • Der findes i dag også hybridlinser, der er en blanding af de to ovenstående. Hybridlinser har en fast midte og en blød kant, der i kombination skal skabe skarpere syn og bedre komfort. Dog er denne type af kontaktlinser blandt de mindst brugte i Danmark.

Dags-, uge- eller månedslinser?

Når du skal vælge kontaktlinser, skal du vælge, hvor ofte du vil skifte linse. Nogle linser er endagslinser og udskiftes hver dag, mens andre skiftes hver uge, hver 14. dag eller hver måned. Det er typisk billigst og mest miljørigtigt at vælge månedslinser, men mest hygiejnisk at vælge endagslinser.

Sarte og tørre øjne vil ofte kræve linser, der udskiftes hyppigere. Speciallinser, f.eks. multifokale kontaktlinser eller linser til astigmatisme kan typisk bedst betale sig at vælge som månedslinser eller 14. dagslinser, hvis dine øjne har det fint med det.

Har du tendens til at falde i søvn på sofaen, er det at foretrække at vælge månedslinser, da endagslinser kan skade øjnene, hvis du sover med dem.

Ofte vil det være nødvendigt at prøve dig frem. Start eventuelt med månedslinser og se, hvordan dine øjne reagerer. Bliver de irriterede, kan du prøve med ugelinser eller endagslinser.

Det skal du overveje ved køb af kontaktlinser

Udover at vælge materiale og type af kontaktlinser, skal du også overveje, om linserne skal have yderligere funktioner. Nogle har UV-beskyttelse, nogle er særligt velegnede til tørre øjne, og nogle er særligt velegnede til bygningsfejl (astigmatisme).

Når du har besluttet dig for, hvilke typer af kontaktlinser du gerne vil købe, er næste step at finde ud af, hvor du gerne vil købe dem. Det er typisk billigst online, men også her er der prisforskelle fra forhandler til forhandler.

I oversigten på siden her kan du nemt sammenligne priser, men vær dog opmærksom på også at overveje eventuelle leveringspriser og leveringstid, da begge dele kan have betydning for dit valg af forhandler.

FAQ

Kan man sove til middag med kontaktlinser?

Du bør aldrig sove med endagslinser – heller ikke en hurtig lur – da de kan gøre skade på hornhinden. Det skader derimod ikke at tage en lur med månedslinser.

Kan man bruge kontaktlinser hele livet?

Du kan sagtens fortsætte med at bruge kontaktlinser hele livet. Også ældre mennesker kan bruge kontaktlinser. Dog skal du formodentlig skifte styrke på et tidspunkt og måske også skifte til flerstyrkelinser.

Læs også: Få lange og fyldige øjenvipper med vippeserum

Skriv en kommentar