Der opstår ofte forvirring omkring cannabis og CBD, da nogle tror, at CBD er en forkortelse for cannabis. Dette er dog ikke tilfældet. CBD er ét af de stoffer, der er i cannabis, og er en forkortelse af cannabidiol.
Lovlig CBD-olie kan altså udelukkende fås i håndkøb, hvorimod medicinsk cannabis kræver en recept fra lægen. Forskellene er dels, at CBD kun er et stof fra cannabisplanten, og at almindelig (lovlig) CBD-olie har et ubetydeligt indhold af det euforiserende stof THC på maks. 0,2%, mens indholdsprocenten af THC i medicinsk cannabis må være højere.
Vigtige punkter omkring CBD-olie i håndkøb:
- CBD-olie kan godt købes i håndkøb.
- CBD-olie er ikke det samme som cannabis-olie, da CBD står for cannabidiol og kun er en del af cannabisplanten.
- CBD-olie er lovligt i håndkøb, så længe indholdet af THC er på maks. 0,2%.
- Cannabis-olie (medicinsk cannabis) har et højere indhold af THC og kræver derfor en recept fra din læge.
CBD-olie sælges ofte som kosmetik
CBD-olie forhandles primært online, men det er også muligt at købe CBD-produkter i visse helsekostbutikker og på visse apoteker. Udvalget er dog som oftest begrænset på apotekerne, da det kun er lovligt at sælge CBD-olie som kosmetik; altså til at smøre på huden – og ikke til at indtage oralt. Det skyldes, at CBD-olie ikke er godkendt som fødevare.
Apotekerne vil typisk følge disse regler, mens private forhandlere – især online – er mere tilbøjelige til at omgås reglerne om markedsføring af produkterne. Her ses CBD-olie ofte markedsført til indtag.
Olien fås naturligvis i sin rene form, men også i kapsler – som jo af ovenstående grunde oftest kun vil forhandles online – og i kosmetik. Det er dog fuldt ud tilladt at bruge CBD-olie i kosmetik, da kosmetik ikke er underlagt samme regulativer som fødevarer. Derfor er udvalget af makeup, cremer og lignende typisk større.
Det er lovligt at indtage CBD-olie
Der er ikke noget ulovligt i at købe CBD-olie som kosmetik for efterfølgende at indtage det. Det er lidt det samme som, at det ikke er ulovligt at slikke på en læbepomade. Indholdet af THC er desuden så lille, at det ikke ikke er sporbart, hvis de de anbefalede mængder overholdes.
Køb CBD-olie på apoteket eller i helsebutikken
Der er både fordele og ulemper ved at vælge at købe CBD-olie i en fysisk helsebutik eller på apoteket. Udvalget vil typisk bestå af olie i ren form markedsført som hudolie eller kosmetik.
Er det medicinsk cannabis, du er ude efter, snarere end CBD-olie, forhandles det udelukkende på apoteket – og det kræver en recept fra din læge at få adgang til at købe det.
Hvad er fordelene ved at købe CBD-olie på apoteket?
Priserne er typisk en smule højere – og udvalget er typisk mindre – i de fysiske helsebutikker og på apoteket, men der er også fordele ved at vælge denne løsning:
- Du er fri for at vente på levering
- Du er fri for at betale for fragt
- Du kan (i mange tilfælde) få kyndig vejledning i brug af produkterne
- Det er typisk produkter af høj kvalitet, der forhandles
Hvad er fordelene ved at købe CBD-olie online?

Du skal (ofte) betale fragt, og du skal vente op til et par dage på at modtage dine produkter, når du handler online. Alligevel er der en hel del fordele ved at bestille CBD-olie på nettet:
- Du får et meget større udvalg
- Priserne er typisk lavere
- De fleste steder er leveringstiden meget kort
- Du behøver ikke at transportere dig til en fysisk butik
- Der er ofte mulighed for rådgivning via chat
- Du kan handle, når du har tid (også uden for butikkernes åbningstider)
- Mange webshops har jævnligt tilbud og rabatter
Sammenligning: Køb af CBD-olie i håndkøb på apotek eller i webshop?
Der er fordele og ulemper ved at handle online eller i fysiske butikker. De fleste har deres præferencer, og typisk vil de ældre søge i fysiske butikker, mens de yngre er mere tilbøjelige til at handle på nettet.
Nedenfor får du et samlet overblik over fordelene ved henholdsvis at købe CBD-olie i en fysisk butik såsom på apoteket eller i en helsekostbutik og at købe CBD-olie online i en webshop.
Fordel: | Webshop | Apotek/helsebutik |
---|---|---|
Pris | ✔️ | |
Tilbud/rabatter | ✔️ | |
Leveringstid | ✔️ | |
Rådgivning | ✔️ | |
Udvalg | ✔️ | |
Fleksibilitet | ✔️ | |
Kvalitet* | ✔️ |
Apoteker er typisk noget mere kræsne med kvaliteten af deres produkter, end online forhandlere. Dermed ikke sagt, at visse webshops ikke har CBD-olie af høj kvalitet – for det kan sagtens være tilfældet.
Online findes der dog også forhandlere af produkter af lavere kvalitet, så her handler det om at se sig lidt bedre for; for eksempel ved at læse anmeldelser af forhandlere og/eller produkter.
Hvad er CBD-olie godt for?
CBD-olie har mange gode kvaliteter; nogle mere dokumenterede end andre. Det er meget alment udbredt, at olien hjælper til afslapning og beroligelse, så der er chancer for en bedre søvn og et mere roligere nervesystem.
Nogle af de dokumenterede fordele ved CBD-olie er følgende:
- Har en smertelindrende effekt
- Reducerer symptomer på psykiske lidelser såsom stress, angst og depression
- Kan lindre visse kræftsymptomer
- Kan lindre visse neurologiske lidelser
- Har en positiv effekt på hjerte og blodomløb
Dertil kommer en lang række af mindre dokumenterede eller ikke-dokumenterede effekter, som CBD-olie kan have på andre sygdomme og lidelser.
CBD-olie er kun lovligt hvis indholdet af THC er under 0,2%

Én af de store fordele ved at handle CBD-olie på apoteket (fysisk som online) er, at der typisk gøres en indsats, for at produkterne, der sælges, lever op til de foreskrevne regler. I tilfældet med CBD-olie betyder det blandt andet, at indholdet af THC ikke må overstige 0,2%.
Andre lande kan have andre regler, og dermed kan CBD-olie fra udlandet godt være ulovligt i Danmark. Derfor er det også vigtigt at sikre, at der er tale om en webshop, der lever op til danske standarder for CBD-olie, hvis du vælger at købe olien online.
Det kan i nogle tilfælde være udfordrende, da nogle sider er oversat til andre sprog. Sørg derfor for at læse produktbeskrivelsen af produktet – og vælg gerne en anerkendt forhandler af CBD-olie.
Køber du fra en forhandler, du ikke er bekendt med på forhånd, kan det være en god idé at læse indlægssedlen, når du modtager produktet. Det er ikke kun ulovligt at købe og besidde CBD-olie med et højere indhold af THC; du risikerer også at blive skæv af at indtage det, da THC er et euforiserende stof.
FAQ
Kan man købe CBD-olie på apoteket?
Ja, du kan godt købe CBD-olie på en del apoteker. Dog vil olien typisk være markedsført som olie til huden og ikke til indtag. Du kan også få medicinsk cannabis-olie på apoteket; det kræver dog en lægerecept.
Er det lovligt at købe CBD olie?
Det er helt lovligt at købe CBD olie. Det er dog ikke lovligt at markedsføre det som dråber til indtag eller som kosttilskud, da CBD olie ikke er godkendt som en fødevare, men udelukkende som kosmetik. Der er dog mange forhandlere, der gør det alligevel.

Det er hovedsageligt mig der skriver artiklerne til her på HelseBladet.dk – Jeg hedder Freja og går meget op i helse, sundhed og sport